Hyperloop in the loop

Hyperloop tager første skridt fra vild vision til virkelighed

En testbane til Elon Musks supertog, Hyperloop, er på vej i Californien i 2016. Hyperloop kører på luftpuder, magnetisme og lavt tryk og skal i fremtiden fragte passagerer med 1220 km/t gennem det vestlige USA.

27. februar 2015 af Julie Hjerl Hansen

Prototype af Elon Musk-Hyperloop skal opføres i Californien

Elon Musk, manden bag Tesla og SpaceX, offentliggjorde i 2013 planer om at bygge et højhastighedstransportmiddel, som med en fart på 1220 km/t skal fragte passagerer fra San Francisco til Los Angeles på blot 35 minutter.

Dengang var projektet blot tanker og beregninger nedfældet på papir. Men nu har virksomheden Hyperloop Transportation Technologies annonceret, at de allerede i 2016 vil begynde at bygge en otte kilometer lang mini-Hyperloop-bane i Californien, hvor de kan afprøve den nye teknologi.

Ideen bag Elon Musks revolutionerende transportsystem er at opnå ekstremt høje hastigheder ved at fragte passagerer i et rør med lavt tryk, hvor kapsler svæver på luftpuder og bliver drevet frem af magnetisme.

Elon Musk satte Hyperloop på skinner

Efter Elon Musk i 2013 offentliggjorde ideen om Hyperloop, vendte han tilbage til sit arbejde med elbiler og raketter hos Tesla og SpaceX.

Men andre kræfter gik videre med projektet og etablerede i 2013 Hyperloop Transportation Technologies. Virksomheden har i dag cirka 170 ingeniører og designere tilknyttet, som altså nu skal i gang med at bygge en otte kilometer lang testbane i Californien.

Sideløbende er en anden virksomhed kaldet Hyperloop Technologies, blevet etableret med 56.500.000 kr. i startkapital og med forventning om at modtage yderligere 530.000.000 kr. i finansiering senere på året.

Billig og grøn teknik er visionen i Hyperloop

Dyk ned i alle de tekniske detaljer bag Elon Musks højhastighedstog og læs mere om, hvorfor teknologien både er billig og energibesparende i vores artikel om Hyperloop:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: