Elon Musk Hyperloop

Nordisk Hyperloop billigere end konventionelle tog

To nordiske hovedstæder forbundet med et lufttomt rør og en rejsetid på under 30 minutter i elektromagnetisk supertog? Med Hyperloop kan det blive virkelighed hurtigere, end du aner.

12. juli 2016 af Tobias Hjortkjær Schultz

Forestil dig følgende: Du møder på arbejde i Helsinki kl. 9. Åbner din mail og modtager en indkaldelse til møde med den nordiske direktør for firmaet til kl. 10.30 - i Stockholm. I roligt tempo bevæger du dig ned til stationen.

Du køber en kop kaffe undervejs og smider de sidste halvlunkne dråber ud i en skraldespand på perronen i Stockholm kl. 10.

Lyder det som ren science fiction? Det er det også. Men måske ikke så meget længere.

Faktisk kan scenariet være ren og skær virkelighed om blot 12 år. I hvert fald, hvis man skal tro virksomhederne bag det meget omtalte Hyperloop-tog. I følge Hyperloop One og FS Links vil det nemlig være både billigere og hurtigere at opføre et Hyperloop over de 500 kilometer mellem Stockholm og Helsinki end at bygge en jernbane til et traditionelt højhastighedstog.

Hyperloop kørte i foråret sin første test-tur i Nevada-ørkenen.

Nordisk Superregion med Hyperloop

Det er manden bag Tesla-koncernen Elon Musk, der har trukket idéen om det revolutionerende elektromagnetiske hypertog ud af sin opfindsomme hjerne, og som i samarbejde med villige investorer har skabt en række pengestærke virksomheder, som på hvert sit felt, skal arbejde for at gøre hyperloop til virkelighed.

Et af de største problemer har været at finde ud af, hvor den første bane skal opføres, og her ser det nu ud til, at de nordiske lande Sverige og Finland er rykket helt i front.

Forbindelsen vil - i fald den bliver til virkelighed - skabe en ny superregion med omkring 5 mio indbyggere, hvor arbejdskraften trods afstandende kan flyde frit mellem de store byer.

Med testturen beviste Hyperloop One, at teknologien faktisk virker. Det kan godt lade sig gøre at sende en togvogn gennem et lufttomt rør med hastigheder på over 1000 km/t. Så langt - så godt.

Men hvad koster Hyperloop?

Dette trælse spørgsmål har hængt over Hyperloop-visionisterne i årevis. Det er jo meget godt med ny teknologi, men hvis prisen overstiger traditionelle befordringsmidler væsentligt, er hele idéen ikke meget mere værdifuld end en vindfrikadelle.

Netop det spørgsmål forsøger virksomhederne Hyperloop One og FS-Link nu selv at give svaret på. De har fået revisionsfirmaet KPMG til at foretage en udregning af, hvad et Hyperloop mellem Helsinki, Turku, Uppsala og Stockholm ville koste at opføre, og her bliver det for alvor interessant.

KPMG mener nemlig, at det ville kunne lade sig gøre at opføre højhastighedsrøret for 36 mio. euro per kilometer. Ikke ligefrem småpenge, men til sammenligning koster den kommende californiske jernbane med konventionelle højhastighedstog hele 50 mio. per kilometer.

Desuden har KPMG regnet sig frem til, at projektet kan opføres på blot 12 år og med et anslået passagertal på 43 mio årligt, vil hele projektet være betalt på blot et par årtier.

Øresund som rollemodel

KPMG mener dermed at opførelsen af et Hyperloop mellem de nordiske hovedstæder vil være en god forretning og en meningsfyldt investering i fremtiden. De sammenligner projektet med Øresundsforbindelsen mellem København og Malmø og påpeger at den faste forbindelse har skabt en stærk region i det tæt befolkede øresundsområde, hvor vækst og handel trives på grund af arbejdskraftens frie bevægelse over sundet.

Om politikerne i Sverige og Finland er til at overtale til at gå ind i projektet med statskassemidler, er dog et spørgsmål, der endnu mangler at blive afklaret.

Læs i bladet

Meget mere om Hyperloop og teknologien bag for Illustreret Videnskabs abonnenter i linket herunder.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: