nb_sciencethisweek

Seneste nyt fra de internationale forskningsmedier – uge 14

Salamander var kæmpedræber · Tobaksvirus giver grønnere energi · Blinde får kollisionsalarm · Antarktis smelter · Rumsonde kæmper for sit liv.

31. marts 2015 af Babak Arvanaghi
  • Fortidssalamander var stor dræber En salamander, som var på størrelse med en lille bil, og havde et hoved, der var formet som et toiletbræt uddøde muligvis for omkring 220 millioner år siden, da de vandhuller, arten levede i, udtørrede. Metoposaurus algarvensis havde en mund fyldt med flere hundrede skarpe tænder og gjorde datidens floder og sumper farlige for andre dyr. Kilde: University of Edinburgh

  • Tobaksvirus skaber bedre opvarmning En virus, som findes i tobaksplanten, har ledt forskere på vej til en effektivisering af dampdrevne turbiner, aircondition og opvarmningssystemer. Ved at studere virusset har forskere udviklet en metallisk nanobelægning, som gør vands overgang fra væske til gas mindre energikrævende. Kilde: Drexel University

  • Nu får blinde kollisionsalarm Det kan være svært for blinde mennesker at undgå sammenstød med lygtepæle eller busskure, når de bevæger sig rundt i trafikken. Det skal en ny opfindelse hjælpe med. Opfindelsen virker ved at advare bæreren, når han bevæger sig mod et sammenstød med et objekt. Alarmen ringer ikke hvis han bare står stille tæt på fx en lygtepæl. Kilde: Massachusetts Eye and Ear

  • Satellitter viser Antarktis’ forfald De seneste 18 år er Antarktis’ is smeltet med stor hast. Nogle steder er den tykke is, der dækker kontinentet, svundet ind med 18 pct. Det viser målinger foretaget ved hjælp af satellitter fra NASA og ESA gennem en årrække. Satellitterne har målt iskappens tykkelse, og undersøgelsen viser, at det især er i perioden fra 2003 til nu, smeltehastigheden er røget i vejret. Kilde: Science

  • Rumsonde kæmper for sit liv Siden 2011 har NASA’s rumsonde Messenger været i kredsløb om solsystemets inderste planet, Merkur. Nu er tiden imidlertid ved at rinde ud for Messenger. I skrivende stund bruger den sit sidste brændstof på at holde sig i kredsløbet om den lille planet. Når det er brugt op, vil sonden styrte mod sit endeligt mod den stenede overflade – det sker i slutningen af april. Læs hvad Messenger har lært om Merkur i artiklen herunder: Kilde: NASA

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: