nb_sciencethisweek

Seneste nyt fra de internationale forskningsmedier – uge 15

Uge 15. Lysende tamponer finder spildevand · Øjendråber giver nattesyn · Lavahuler kan huse månekoloni · LHC skal påvise supersymmetri · Hanmus kurtiserer med sang.

9. april 2015 af Karine Kirkebæk
  • Glødende tamponer afslører spildevand Forskere i England er begyndt at sætte den ellers kvindeligt forbeholdte tampon ud i åer for at teste for spildevandsforurening. Tamponens bomuld kan opfange spildevand fra fx vaskemaskiner med blegemiddel, og udsætter man tamponen for UV-lys efter en tur i åen, vil den gløde af forurening. Kilde: The University of Sheffield

  • Øjendråber giver nattesyn Fremover vil du måske kunne undvære lommelygten. For californiske forskere har udviklet øjendråber, der forstærker svage lyskilder og giver midlertidigt syn i mørke. Hovedingrediensen i de utrolige dråber er klorin e6, som også dybhavsfisk bruger til at finde vej. Allerede næste morgen er øjnene så gode – eller dårlige – som de var. Kilde: Science for the Masses

  • Lava-tunneller kan blive måne-koloni Månen er mere beboelig end hidtil antaget. Den har nemlig store tunneller, som er skabt af lavastrømme fra vulkanske udbrud. Og med en diamater på mere end en kilometer, kan her være plads til fremtidige koloni-byer. I tunnellerne vil man være beskyttet fra kosmisk stråling og meteorer. Kilde: NASA

  • LHC skal påvise supersymmetri Anden akt for verdens største partikelaccelerator, LHC, er begyndt. LHC, som står i CERN, har efter to år med reparationer igen fået sendt protoner i cirkulation. Nu skal tusindvis af forskere kigge nærmere på flere hundredemillioner partikelsammenstød hvert sekund for blandt andet at påvise såkaldt supersymmetri. Kilde: Fermilab

  • Hanmus kurtiserer hunner med skønsang Også mus synger serenader til deres udkårne. Og ikke nok med det, hanmusene har også en hel set-liste, som de kan vælge iblandt afhængig af situationen – og ikke mindst damen. Den højeste og mest komplekse sang gemmer de til hunmus, som de kan lugte men ikke se. Det viser ny forskning og optagelser fra Duke University. Kilde: Frontiers in Behavioral Neuroscience

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: