nb_sciencethisweek

Seneste nyt fra de internationale forskningsmedier – uge 16

Tyrannosaurus var kannibal · Rumstation får kaffemaskine · Gift oplyser kræftknuder · Skanner genkender person 12 meter væk · Hajer jager med solen i ryggen.

15. april 2015 af Karine Kirkebæk
  • Tyrannosaurus var kannibal Forskere fra University of London har fundet tegn på kannibalistiske tendenser i levnet af en Daspletosaurus, som er en Tyrannosaurus art. Dyret havde adskillige skader efter voldsomme bid og var efter sin død blevet delvist fortæret. Mærkerne i knoglerne stammede ifølge forskerne fra medlemmer af dens egen slægt. Kilde: PeerJ

  • Rumstation får espressomaskine Indtil nu har astronauterne på Den Internationale Rumstation, ISS, kun kunne drikke pulverkaffe. Men fremover kan ISSPresso-maskinen brygge en pose med varm, frisk kaffe, når koffeintrangen melder sig i de vægtløse omgivelser. Maskinen, der også kan lave te og suppe, blev sendt op med en Falcon 9-raket i denne uge. Kilde: Space

  • Skorpiongift oplyser kræftknuder Forskere har opdaget et lysende stof fra skorpiongift, der gør det nemmere at finde kræfttumorer i hjernen. Ydersiden af kræftceller indeholder et protein, som raske celler ikke har. Og det er dét protein, som giftstoffet binder sig til. Lyser lægen med infrarødt lys under operationen, vil kræfttumoren lyse op. Kilde: Blaze Bioscience

  • Irisskanner identificerer person 12 meter væk Hvert menneskes iris er unik – ligesom fingeraftryk. Nu har et forskerhold med en ny biometrisk teknik identificeret en person på 12 meters afstand ved at rette en skanner mod øjet. Teknikken, som bygger på matematisk genkendelse, fotograferer personen og kører derefter billedet gennem en database for at finde et match. Kilde: CyLab Biometrics Center

  • Hvidhajer jager med solen i ryggen Ny forskning viser, at havets største rovdyr måske har fået sin titel af en helt speciel grund. Hvidhajen har nemlig udviklet en særlig jagtteknik, hvor den bevidst jager med solen i ryggen. På den måde kan hajen bedre se byttedyrene – og undgår selv at blive blændet af solen. I skyet vejr jager dyret fra alle retninger. Kilde: Discovery

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: