nb_sciencethisweek

Seneste nyt fra de internationale forskningsmedier – uge 17

Chimpanser ser sig for i trafikken · Google maps indtager kroppen · Rawfood udryddede neandertalerne · Alle skal have kunstige øjne · Helikopter griber raket i luften.

23. april 2015 af Karen Grubbe
  • Chimpanser ser sig for i trafikken Først til højre – og så til venstre. Et hold forskere har i en periode på 29 måneder observeret, hvordan chimpanser fra Kibale National Park i Uganda krydser en trafikeret vej nær parken. I alt krydsede chimpanserne vejen 122 gange, og i 90 procent af tilfældene orienterede de sig til begge sider, før de gik over vejen. Kilde: American Journal of Primatology

  • Google maps indtager kroppen Nu kan læger zoome ind gennem kroppens lag af blod, væv og knogler helt ned til celleniveau. Det nye billedteknologi bærer navnet ”Google maps of the body” og bygger på algoritmerne bag Google maps. I modsætning til tidliger modeller af kroppen bruger det nye system rigtige billeder, som er sat sammen og lagt i lag. Kilde: University of New South Wales

  • Rawfood udryddede neandertalerne Neandertalernes tændte kun sjældent et bål – og det kan have slået dem ihjel. Opvarmning af mad dræber ikke alene farlige bakterier, men frigiver også flere kalorier fra den samme mængde mad. I det barske istidsklima var føde en mangelvare og ifølge nye beregninger skrumpede gruppe af neandertalerne og blev til sidst udkonkurreret af det moderne menneske. Kilde: Space

  • Alle skal have kunstige øjne Vores øjne fokuserer forkert og nedbrydes med tiden. En forsker vil derfor erstatte dem med kunstige. Øjnene skal fremstilles ved hjælp af en 3-d-printer i tre udgaver. ”Helbredt” fungerer som et normalt øje, ”Forbedret” styrker synet og har filterfunktioner, mens ”Udvidet” har indbygget wifi og kan optage billeder og film. Kilde: MHOX

  • Helikopter skal gribe raket i luften En ny genbrugsraket skal efter affyring gribes i luften af en helikopter og vende tilbage til Jorden. Raketten, som bærer navnet Vulcan, er udviklet af United Launch Alliance. Når raketten har smidt sin last, løsriver boosteren sig og falder udstyret med varmeskjold og faldskærm tilbage mod Jorden. En helikopter skal gribe den i luften, så den kan bruges i endnu en raket. Kilde: United Launch Alliance

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: