nb_sciencethisweek

Seneste nyt fra de internationale forskningsmedier – uge 20

Selvkørende lastbil overhaler Google · Solfly flyver 8.000 km · Ötzi døde hurtigt · Ebola skifter øjenfarve · Zombiebakterier kurerer sygdomme.

11. maj 2015 af Babak Arvanaghi
  • Selvkørende lastbil overhaler Google og co. De selvkørende personbiler må se sig overhalet indenom. Daimler har nemlig produceret en selvkørende lastbil, som har fået tilladelse til at køre på Nevadas motorveje i USA, og som dermed bliver det første selvkørende fartøj på offentlige veje. Lastbilen kører selv på motorvejene, men skal have hjælp af en chauffør ved bykørsel. Kilde: Freightliner

  • Solfly klar til 8.000 km lang rekordflyvning Det solcelledrevne fly, Solar Impulse, er i disse dage ved at gøre klar til et rekordlangt stræk. Syvende etape af turen rundt om Jorden går fra Nanjing i Kina til Hawaii. Den 8.172 km lange tur er planlagt til at vare omkring fem dage – det længste, et fly med kun en pilot nogensinde har været på vingerne. Kilde: Solarimpulse.com

  • Ötzi: Blodceller sladrer om hurtig død Et italiensk forskerhold har kigget nærmere på Ötzi og er rendt ind i et overraskende fund. "Ismanden", som døde for omkring 5300 år siden, har bevaret nogle af sine røde blodceller. Cellerne er fundet i de snitsår på Ötzis krop, som menes at have kostet den tatoverede fortidsmand livet. Fundet er ifølge forskerne tegn på, at han døde hurtigt. Kilde: Phys.org

  • Ebola-virus får øjnene til at skifte farve I september blev lægen Ian Crozier smittet med Ebola. En måned senere blev han erklæret rask men døjede med svie i øjnene og nedsat syn. Det viste sig, at ebolaen sad i øjnene, selv om den var væk i resten af kroppen. Lægen blev behandlet igen, og i dag er han helt rask. Men som konsekvens af sygdommen er hans øjenfarve skiftet fra blå til grøn. Kilde: The New England Journal of Medicine

  • Zombiebakterier kurerer sygdomme En speciel mekanisme gør, at bakterier dræbt med sølv, kan leve videre som bakteriedræbende zombier. I princippet dør bakterien, men den fortsætter med at afgive sølvnitrat, som dræber andre bakterier, der kommer for tæt på. Opdagelsen kan på sigt effektivisere måden, læger behandler sår og infektioner på. Kilde: Scientific Reports

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: