nb_sciencethisweek

Seneste nyt fra de internationale forskningsmedier – uge 21

Bananfluer føler frygt · Solnedgangen på Mars er blå · Fuglefostre får dinosaurnæb · Varmblodet fisk er den fødte dræber · Bryg din egen morfin.

21. maj 2015 af Babak Arvanaghi
  • Bananfluer har også følelser Lyden af et skud skaber frygt hos mennesker. Det skyldes nogle af de mest primitive dele af følelsesregisteret. Amerikanske forskere har netop opdaget, at den samme type primitive følelser også eksisterer hos bananfluer. Bananfluerne paralyseres nemlig og hopper væk, når de bliver udsat for pludselig skygge. Kilde: California Institute of Technology

  • Rust giver blå solnedgang på den røde planet Overfladen på Mars er dækket af et støvlag af rust, som gør planeten rød. Støvet er også til stede i atmosfæren, og gør luften rød. Men nye billeder fra Curiosity-roveren viser, at en solnedgang på Mars er blå. Det tykke lag ruststøv forhindrer nemlig det langbølgede røde lys i at trænge igennem, og derfor ser solnedgangen blå ud. Kilde: NASA

Solnedgang på Mars. Foto: NASA. * Forskere giver fuglefostre dinonæb Amerikanske forskere har manipuleret med dna i fuglefostre, så de kan blive udstyret med næb magen til deres dinosaur-forfædre. De forhistoriske næb er bredere end nutidens. Forhåbentligt kan manipulationen af fostrene hjælpe med at løse gåden om, hvordan fuglenæb er blevet så forskellige, som de er i dag. Kilde: Evolution

  • Varmt blod gør dybhavsfisk til den fødte dræber Glansfisken er fra naturens side udstyret med en egenskab, der gør den til en dræber: Den er varmblodet. Det gør den hurtigere og giver den et bedre syn end andre fisk, der også lever på over 100 meters dybde. Fisken lever i amerikanske og australske farvande og er den første varmblodede fisk, forskere har opdaget. Kilde: Science

  • Drop øllet: Nu kan du brygge din egen morfin Et forskerhold har genmanipuleret den type gær, du normalt bruger til at brygge øl, og med succes skabt opiater. Men det er ikke en nem vej til morfin. Der går 300 liter manipuleret gær til at skabe 30 milligram morfin. På sigt vil det dog være muligt at producere stoffet i hjemmebryggeriet. Kilde: Nature Chemical Biology

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: