nb_sciencethisweek

Seneste nyt fra de internationale forskningsmedier – uge 22

Super-tog får grønt lys · Herpes kurerer kræft · Værktøj kom før mennesker · NASA finder den mest lysstærke galakse · Fugle vejer maden

27. maj 2015
  • Super-tog får grønt lys til testbane Højhastighedstoget Hyperloop skal transportere passagerer fra Los Angeles til San Francisco på kun 30 minutter. Og den drøm er nu kommet et skridt videre. Virksomheden bag har underskrevet en aftale med grundejere i Californien, så de nu kan bygge en otte km lang testbane til toget, der skal køre 1200 km/t. Kilde: Live Science

  • Herpesvirus kurerer patienter med hudkræft Forskere har fundet en kur mod hudkræft. Metoden går ud på, at en herpesvirus, T-VEC, indføres i kroppen. Virussen formerer sig inde i kræftcellerne og sprænger på den måde kræftcellerne indefra. Kuren har få bivirkninger, fordi virussen er genetisk manipuleret til at stimulere kroppens immunforsvar og kun angribe tumoren. Kilde: Journal of Clinical Oncoly

  • Værktøjet kom før mennesket I Kenya har arkæologer fundet de til dato ældste stenredskaber. Redskaberne dateres til at være 3,3 mio. år gamle, hvilket betyder, at mennesket lavede redskaber 700.000 år før, hvad man hidtil har troet. Dermed går brugen af værktøj længere tilbage end Homo-slægten, som vi selv hører til. Kilde: Nature

  • NASA finder den mest lysstærke galakse 12,5 milliarder lysår væk fra Jorden ligger en galakse, som NASA kårer som den mest skinnende og lysstærke galakse af alle. Samlingen af stjerner lyser med en styrke på mere end 300 billioner sole. Galaksen er et eksempel på en ekstremt lysende infrarød galakse (ELIRG). Galaksen blev opdaget af NASA’s WISE-teleskop. Kilde: NASA

  • Fugle vejer deres mad med næbet Mexicanske skader vejer nødder med deres næb for at finde frem til de største af dem. Forskere har også opdaget, at fuglene ryster nødderne i næbet – lidt ligesom når vi banker på en vandmelon for at vurdere modenheden. Som os lytter fuglene til lyden, der fremkommer, når de hurtigt åbner og lukker næbet omkring nødden. Kilde: Journal of Ornithology

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: