nb_sciencethisweek

Seneste nyt fra de internationale forskningsmedier – uge 32

Rygermødre får kriminelle børn · Philae finder livets byggesten · Forskere opdager en sjette smag.

5. august 2015 af Morten Kjerside Poulsen
  • Rygermødre får kriminelle børn Australske forskere har undersøgt kriminalitetsmønstre blandt 12-13-årige i 5000 familier og opdaget, at børn begår mere hærværk og slås mere i skolen, hvis deres mødre har røget under graviditeten. Rygning skader fosterets hjerne og øger risikoen for fx ADHD. Børn hvis mødre drak under graviditeten var omvendt ikke i højere risiko for at blive kriminelle. Kilde: Australian Institute of Family Studies

  • Philae finder livets byggesten Rumsonden Philae har opdaget komplekse molekyler som kvælstof, acetone og kulstofforbindelser i isen på kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko. Molekylerne stammer, ligesom kometen, fra det tidlige solssystem og er vigtige i dannelsen af livets byggesten som fx aminosyrer. Kometer som 67P kan derfor have bragt livet til Jorden. Kilde: Science

  • Forskere opdager en sjette smag Ifølge amerikanske forskere er fedt den nye smag på tungen. Dermed får salt, sødt, surt, bitter og umami en kollega. Den nye smag er navngivet oleogustus, som er afledt af det latinske ord for ‘olieret’. Fedtsmagen blev tidligere beskrevet som bitter eller sur, men har nu fået sin egen kategori. Smagen er i sig selv ikke behagelig, men spiller godt sammen med fx kød eller chokolade. Kilde: Chemical Senses

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: