nb_sciencethisweek

Seneste nyt fra de internationale forskningsmedier – uge 33

Hestes ansigtsudtryk ligner menneskers · Astronauter høster salat på ISS · Ny fusionsreaktor er en miniput.

13. august 2015 af Karen Grubbe
  • Hestes ansigtsudtryk ligner menneskers Et løftet øjenbryn betyder angst. Fuldstændig som hos mennesker. Et nyt engelsk forskningsprojekt har vist, at heste bruger en række komplekse ansigtsudtryk. Forskerne kortlagde 17 ansigtsbevægelser heriblandt tilbagelagte ører og udspændte læber, som blev brugt i forskellige kombinationer til at udtrykke følelser. Kilde: University of Sussex

  • Astronauter høster salat på ISS Et salathoved er netop blevet dyrket og høstet på Den Internationale Rumstation, ISS. Salaten, som var af typen romaine, blev dyrket ved hjælp LED-lys. Astronauter på ISS spiste halvdelen af salaten, mens den anden halvdel blev frosset ned og sendt til analyser på Jorden. Friske grøntsager har hidtil været en mangelvare i rummet, men er nødvendige under lange bemandede rumrejser fx til Mars. Kilde: NASA

  • Ny fusionsreaktor er en miniput Et forskerhold fra det amerikanske Massachusetts Institute of Technology, MIT, har udviklet et nyt design for fusionsreaktorer, som kan bygges i løbet af blot ti år. Reaktoren, som har fået navnet ARC efter en reaktor fra tegneserien Ironman, er kun en ottendedel så stor som den planlagte ITER-reaktor, men producerer den samme mængde energi. Kilde: MIT

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: