Astronauterne Sergej Rjaganskij og Fjodor Jurtjikhin kaster bl.a. satellitter ud i kredsløb om Jorden i 360-graders videoen fra deres rumvandring.

© Youtube

360 graders video tager dig med på rumvandring

Du svæver vægtløst ved siden af dine astronaut-kollegaer på ydersiden af den internationale rumstation. Den første offentlige 360-graders video af en rumvandring lader dig udforske Rummet fra din computer.

11. oktober 2017 af Rikke Jeppesen

Er du en af dem, der ikke orker at træne fysik, biologi og navigation i årevis, men alligevel ikke helt kan slippe drømmen om at rejse ud i Rummet? 

Så har du chancen for at få et virtuelt lift med den internationale rumstation nu.

Det russiske nyhedsbureau RT har for første gang udgivet en 360-graders video fra en rumvandring. 

Her bliver du en del af besætningen, når to russiske astronauter bevæger sig udenfor den internationale rumstation, ISS.


Otte rummissioner sætter kurs mod Månen i år. For nu skal vi generobre Månen. Vil du vide hvordan? Så læs med i Illustreret Videnskab nummer 1/2018.

Astronauterne Sergej Rjaganskij og Fjodor Jurtjikhin optog videoen, da de i august bevægede sig udenfor ISS i 7,5 time for bl.a. at vedligeholde rumstationens ydre.

Kaster satellitter afsted

I løbet af rumvandringen kan du blandt andet se astronauterne kaste små satellitter ud i lavt kredsløb om Jorden – med håndkraft.

Og du er med, når astronauterne hægter deres dragter fast på ISS og kravler omkring på ydersiden af rumstationen, når de skruer og reparerer på skroget.

Du kan også udforske de forskellige moduler på ISS eller læne dig tilbage og nyde udsigten, mens oceaner, skyformationer og kontinenter suser forbi på Jorden under dig.

Videoen er konstrueret i samarbejde med det russiske rumagentur og føles mest virkelig, hvis du ser den igennem et sæt VR-briller.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: