Astronomer forklarer vandgåde på Enceladus

1. september 2009

I 2005 opdagede rumfartøjet Cassini nogle gigantiske gejsere på en af Saturns måner, Enceladus. Forskere mener nu, at den is og damp, som bliver sprøjtet ud af gejserne, stammer fra et vandreservoir, der ligger under månens isdække. Om reservoiret er stort eller lille, tør astronomerne fra universitetet i Potsdam ikke gætte på. Men de mener, at følgende proces foregår under månens overflade: Reservoiret er 0 °C varmt, og ved denne temperatur kan vand optræde i både flydende og fast form samt som damp. Vanddampen presser sig vej op gennem sprækker i isen, og når dampen møder det tomme rums vakuum, udvider den sig, køler af og omdannes til små ispartikler. Vanddampen skydes op med en hastighed af ca. 300-500 m/s og skaber de dramatiske gejsere, som Cassini opdagede. Astronomerne har endnu intet kvalificeret bud på, hvilken varmekilde i Enceladus’ indre der sørger for den efter forholdene høje vandtemperatur under månens isdækkede overflade. Saturn har hele 60 måner, men Enceladus er den eneste, der har vist tegn på vand. Man kender herudover kun tre vandbærende måner, og de ligger alle omkring Jupiter.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: