Babystjerne blæser kæmpebobler

1. september 2009

NASA’s rumteleskop Spitzer har optaget enestående billeder af en ny-født babystjerne, der blæser to gigantiske gasbobler ud i rummet. Boblerne opstod, da stjernen udsendte to kraftige stråler af gas, som kolliderede med den kosmiske sky af støv og gas, der omgiver stjernen. Ifølge astronomerne kan boblerne markere afslutningen på den proces, hvor babystjernen, der hedder HH 46/47, trækker omgivende støv og gas til sig – materiale, der senere bruges til at danne planeter. De to skyer, der på billedet ses som blågrønne bobler, blev udsendt med en hastighed på 200-300 km/s, og sammenstødet mellem gasstrålerne og det omgivende støv forårsagede en kraftig infrarød stråling. Spitzer-teleskopet er netop bygget til at observere denne type stråling og er derfor særlig velegnet til at holde øje med babystjerner.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: