Big Bang 2014/14

Forskere ser tilbage til big bang

Big bang: Takket være et iskoldt teleskop kan forskerne følge universets fødsel.

29. august 2014 af Erik Wied

Lige efter universets skabelse i big bang udvidede alting sig med lysets hast - ja, faktisk hurtigere end lyset. I de første brøkdele af et sekund gennemgik universet en fase, hvor det blev blæst op med en hastighed, så selv ikke lyset ville være kommet ud af startblokkene.

Big bang efterlod aftryk

Den teori har forskerne haft i mange år. Og nu er det for første gang lykkedes at bevise ideen. Den ekstreme udvidelse satte nemlig et aftryk, som stadig kan aflæses i dag. Aftrykket findes i den kosmiske baggrundsstråling, som kommer til os fra alle egne af universet.

Baggrunden for, at der blev sat et aftryk, er den ekstreme udvidelse. Da al masse i universet blev accelereret med en kraft, som hverken er set før eller siden, skabte det såkaldte tyngdebølger, som rullede igennem det nyfødte univers. Tyngdebølgerne fik det tidlige univers til at skifte form mange gange, og disse formskift polariserede strålingen, som svingede i forskellige retninger. Strålingen eksisterer i dag som kosmisk baggrundsstråling, og de forskellige svingningsretninger er nu observeret via et teleskop på Antarktis.

Albert Einstein forudså tyngdebølgerne efter big bang

Takket være opdagelsen kan forskerne nu se helt tilbage til universets allertidligste øjeblikke. Samtidig har vi det første direkte bevis for tyngdebølger, som blev teoretisk forudsagt af Albert Einstein i 1916. Endnu engang har gamle Albert vist sig at have ret.

Læs mere om universets fødsel i Illustreret Videnskab nummer 14.

Se det tidlige univers pulsere her (åbner i nyt vindue):

Tilføjelse

Støv kan forvirre signal

Siden den første offentliggørelse af resultaterne, vi nævner i denne artikel, i marts har andre forskere dog sået tvivl om dem. Senest har en international forskergruppe fremført, at signalerne fra den kosmiske baggrundsstråling, som mentes at stamme fra universets fødsel, kan være påvirket af støv i Mælkevejen, vores egen galakse.

Signalerne er uhyre svage, så selv små påvirkninger kan gøre dem svære at tyde. Og forskergruppen mener ikke, at der er taget tilstrækkelig højde for mulige forstyrrelser, specielt fra støv.

Senere på året ventes nye måleresultater fra det rumbaserede Planck-teleskop, som muligvis kan afklare, om signalerne stammer fra universets allertidligste øjeblikke eller ej.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: