The Boss Great Wall

Det største objekt i universet er nu fundet

Gigantisk samling af galakser, der er blevet døbt 'BOSS Great Wall', er blevet fundet i universet 4,5 til 6,5 milliarder lysår væk fra jorden

15. marts 2016 af Sarah Stilling Skrivergaard

Nu har forskere fundet et ny opdagelse i rummet, der får Jorden til at ligne en peanut.

Det drejer sig om en struktur, der er blevet døbt 'BOSS Great Wall'. Strukturen er - ligesom navnet antyder - en "mur" af mange superhobe, det vil sige kæmpe ansamlinger af galakser. Galakser, som for eksempel Mælkevejen, er bundet sammen af tyngdekraften i klynger, og disse klynger klumper sammen i superhobe.

Den er med sin størrelse på 1 milliard lysår det største objekt, der nogensinde er blevet fundet.

Størst i universet

Strukturen består af 830 adskilte galakser og har en masse 10.000 gange større end Mælkevejen, skriver New Scientist. Objektets størrelse kan være svær at forstå. Men for at sætte tingene i perspektiv kredser Jorden om en enkelt stjerne, Solen. Derudover har vores galakse, Mælkevejen, over 200 milliarder stjerner, hvor der omkring dem kredser et ukendt antal af planeter.

Gang det med 10.000 og du har BOSS.

Flere giga-strukturer i universet

BOSS står for Baryon Oscillation Spectroscopic Survey og blev opdaget af et forskerteam af astrofysikere fra De Kanariske Øer, der har udgivet en artikel om opdagelsen i Astronomy & Astrophysics

Den gigantiske struktur, der skulle cirka befinde sig cirka 4,5 til 6,5 milliarder lysår væk fra Jorden, kan bruges til at undersøge, hvordan universet er struktureret efter Big Bang. Tidligere er der fundet lignende, men mindre kosmiske strukturer ved navn Sloan Great Wall. Og så sent som i 2014 fandt forskere ud af, at Mælkevejen var en del af et større superhob-system, som de døbte Laniakea.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: