Mislykket stjerne er kun 25 grader varm

Astronomer har fundet en ekstremt kold stjerne, en såkaldt brun dværg.

NASA’s teleskop WISE har taget dette infrarøde billede, hvor den koldeste stjerne kan ses som en grøn prik.
NASA
NASA’s teleskop WISE har taget dette infrarøde billede, hvor den koldeste stjerne kan ses som en grøn prik.

Hvis astronomerne kigger rigtigt godt efter, kan de få øje på stjerner, der ikke lyser. De mislykkede stjerner, der kaldes brune dværgstjerner, er svære at se med almindelige teleskoper, men NASA’s rumteleskop WISE (Wide-field Infrared ­Survey Explorer) er i stand til at opfange den svage infrarøde stråling fra dem.

Nu har WISE lokaliseret 100 brune dværge, der ikke er observeret før. Seks af dem skiller sig ud fra mængden ved at være usædvanligt kølige. Disse stjerner kaldes Y-dværge, og de er fundet ret tæt på Solsystemet, dvs. kun mellem 9 og 40 lysår herfra.

Den koldeste af disse Y-dværge, kaldet WISE 1828+2650, har en overfladetemperatur på kun 25 grader. Det gør den til den koldeste stjerne, der hidtil er fundet. Til sammenligning er Solens overflade 5500 grader varm.

Astronomerne bag WISE ville være helt sikre på, at der virkelig var tale om kolde stjerner, så derfor bad de om hjælp fra andre astronomer. Adskillige jordbaserede teleskoper samt rumteleskoperne Spitzer og Hubble blev også rettet mod Y-dværgene, så fundene kunne blive bekræftet.

De brune dværgstjerner er så små, at de aldrig antændes, og de minder mest om ­gigantiske planeter, der svæver alene rundt i verdensrummet. Nu vil astronomerne ­studere dværgstjernerne for at få en bedre forståelse for, hvordan stjerner dannes. Da Y-dværgene ligner enorme gasplaneter, kan studiet af dem også gøre astronomerne klogere på sammensætningen af sådanne planeter, der kredser om fjerne stjerner.

Tre slags brune dværge

Brune dværge er stjerner, som er for små til, at brint kan fusionere til helium i deres indre – derfor lyser de kun svagt og er relativt kolde. På tegningerne kan man se, hvordan stjernerne ville se ud, hvis man så dem fra et rumskib.

1. L-dværg
De varmeste af de brune dværge er L-dværge, som har en overflade-temperatur på ca. 1400 grader.

2. T-dværg
Noget køligere er de såkaldte T-dværge, nemlig ca. 900 grader.

3. Y-dværg
Koldest er Y-dværgene med en overflade, som er under 200 grader varm. Det nyfundne eksemplar har stjernernes “kulderekord” med blot 25 grader.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.