Exoplaneter
© NASA/Montage

5 dødbringende exoplaneter

Langt de fleste exoplaneter ville slå et menneske ihjel på få øjeblikke – med kulde, varme eller flænsende sandkorn. Vi bringer et overblik over fem af de mest fjendtlige her.

11. maj 2017 af Babak Arvanaghi

Ligesom Jorden kredser de om en stjerne, men allerede her ophører lighederne.

Astronomerne finder løbende flere og flere planeter i kredsløb om andre stjerner end Solen – såkaldte exoplaneter. Nogle er jordlignenede, men langt de fleste byder på forhold, der absolut ikke er egnet for mennesker.

Vi har samlet fem af de værste opholdssteder for mennesker herunder.

  

HD189733 b – Glohed sand kværner alt

HD189733 b
HD189733 b © NASA

Cirka 63 lysår herfra kredser denne blå planet om en orange dværg. Men i modsætning til Jorden – der er blå pga. den måde vandet bryder lyset – er HD189733 b blå af en knap så livsvenlig årsag.

Farven skyldes i stedet det høje indhold af magnesiumsilikat i atmosfæren – et pulver, som bl.a. findes i talkum. Læg dertil, at overfladen er hærget af blæst på op til 9700 km/t og en gennemsnitstemperatur på 800 °C, og du får en planet, hvor glohed sand regner sidelæns og kværner alt på sin vej.
 

>>GÅ IKKE GLIP AF ÅRETS ASTRONOMISKE BEGIVENHED – book din billet her

Beta Pictoris b – Kometer skaber giftgas

Beta Pictoris b
Beta Pictoris b © NASA

Den såkaldte Super-Jupiter har en masse, som er syv gange større end Jupiters og en radius, der er 65 procent større end vores solsystems kæmpe. Den enorme planet har med sin tyngdekraft fortæret en stor kometsværm, som har indhyllet den i 200 millioner milliarder tons kulilte, som er særdeles giftig for mennesker.

Stjernen, planeten kredser om, spalter dog de mange kulilteatomer med sine ultraviolette stråler på omkring 100 år – men kulilteskyen er nogenlunde stabil. Derfor tror astronomerne, at planeten jævnligt suger nye kometer til sig. Cirka hvert femte minut ødelægger den en stor komet for at holde skyen af giftgas ved lige.

PSR B1257+12 b, c og d – En kosmisk kirkegård

PSR B1257+12 b, c og d
PSR B1257+12 b, c og d © NASA

De tre exoplaneter befinder sig i samme system, og kredser om den samme stjerne. De er blandt de første exoplaneter, der blev opdaget, og de er samtidig nogle af de særeste. Solsystemet minder mest af alt om en kirkegård.

Systemet har engang været velfungerende, men værtsstjernen er på et tidspunkt eksploderet i en supernova, og har dræbt alt på sin vej. Selve stjernen er i dag en pulsar – en meget lille stjerne med en utrolig høj masse, som drejer en omgang om sig selv på 6,22 millisekunder. 

Den hurtige rotation skaber en voldsom stråling, der sørger for, at der ikke kan være noget som helst levende på planeterne – hverken nu eller nogensinde.

 

HD 209458 b – Atmosfæren koger

HD 209458 b
HD 209458 b © NASA

Denne exoplanet har faktisk en del til fælles med Jorden: Den har vand, methan og kuldioxid i atmosfæren. Gasser som er vigtige komponenter for liv. Men planeten er langtfra beboelig.

Gaskæmpens kredsløb er så tæt på dens stjerne, at overfladetemperaturen er omkring 1000 °C. Det får atmosfæren til at koge, og efterlade en 200.000 kilometer lang hale af fordampet gas i exoplanetens bane.

OGLE-2005-BLG-390Lb – Ingen jakke er tyk nok

OGLE-2005-BLG-390Lb
OGLE-2005-BLG-390Lb


© NASA

Blandt NASA-forskere er exoplaneten også kendt som Hoth, opkaldt efter isplaneten i Star Wars – og med god grund. Exoplaneten er den koldeste, astronomerne endnu har fundet.

OGLE-2005-BLG-390Lb kredser om en rød dværg, men kredsløbet ligger langt fra stjernen. Det giver en overtemperatur på -220 °C – blot 50 °C over det absolutte nulpunkt. Nok til at fryse dig ihjel, uanset hvor tyk din vinterjakke er.

  

Kilde: NASA

GÅ IKKE GLIP AF DEN PERFEKTE SOLFORMØRKELSE

Oplev én af de mest spektakulære forestillinger, naturen har at byde på:

Den totale solformørkelse, der rammer USA den 21. august for første gang i næsten fire årtier.

>> Få billetter tilbage: Gå ikke glip af et enestående syn, der brænder sig fast på din nethinde for altid. Book din plads, før det er for sent.

”Det er en kæmpe mulighed og en chance for at se universet ændre sig omkring dig,” lyder det fra Jay Pasachoff, der er astronom ved Williams College i Massachusetts.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: