Fremmede planeter kan have røde skove

1. september 2009

Jordens grønne skove er muligvis enestående i universet. Det viser et nyt forskningsprojekt på NASA’s Goddard Institute for Space Studies. Ud fra studier af planter og bakterier her på Jorden har biologer, kemikere og astronomer udarbejdet computermodeller af plantelivet på fremmede kloder. Det er Solens lys og atmosfærens sammensætning, der bestemmer “livets farve” på Jorden, hvor planterne udnytter de røde og blå dele af sollyset til deres fotosyntese, mens de reflekterer det grønne lys til omgivelserne. Men på en planet, der kredser om en anden type stjerne og har en anden atmosfære, vil planterne med stor sandsynlighed udsende helt andre farver. Forskerne skal bruge computermodellerne til at forudse, hvilken farve livet har på en given exoplanet. Herefter kan de indstille deres teleskoper til at kigge efter netop denne farve og dermed have de bedste chancer for at opdage eventuelt liv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: