Nyopdaget planet ligner Jorden

1. september 2009

Astronomer har opdaget en planet, som ligner Jorden i dens unge dage. Planeten ligger 424 lysår væk i solsystemet HD113766, som er cirka 10 millioner år gammelt. Den unge klippeplanet er placeret i et gigantisk bælte af varmt støv, som omgiver den ene af systemets to sollignende stjerner. Astronomerne regner med, at der er materiale nok i støvbæltet til at danne en planet på størrelse med Mars. Længere ude ligger endnu et bælte af is, og er betingelserne rigtige, kan denne is med tiden finde vej til planeten og fungere som dens vandressource. Der vil dog gå omkring 100 millioner år, inden planeten er endeligt formet, og en milliard år, før liv kan opstå. Forskerne vil nu forsøge at tage flere billeder af HD113766’s solsystem for at se, om der er blevet dannet gasplaneter i stil med Jupiter og Saturn i det.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: