Aliens på Trappist-1
Aliens

Tre planeter ved Trappist-1 kan være dækket af lavt vand med små spredte øer, hvor liv kan trives.

© JPL-Caltech/NASA

Sorte blomster og panserpadder kan leve i Trappist-1

Liv kan eksisterer på tre kloder i planetsystemet Trappist-1. Nu har en biolog givet sit bud på dets udseende. Se de fremmede skabninger her.

3. november 2017 af Rolf Haugaard Nielsen

En kold stjerne omgivet af syv klippeplaneter. Sådan ser Trappist-1 ud.

Stjernesystemet, som blev fundet i maj 2017, er udråbt til årtiets planetfund. Stjernen huser nemlig tre planeter i den beboelige zone, hvor levende væsner kan eksistere.

Nu har en biolog med speciale i dyrs udvikling leveret et bud på, hvordan de fremmede dyr og planter kan se ud.

Røde dværge giver barske kår

Trappist-1
Trappist-1

Tre ud af stjernens planeter kan huse liv. 

© JPL-Caltech/NASA

Trappist-1 ligger 39 lysår fra Jorden og er en såkaldt rød dværgstjerne med en diameter på blot en tiendedel af Solens.

Røde dværgstjerner sender ekstreme mængder stråling ud i rummet. Udbruddene kan være så kraftige, at de skaber magnetiske storme, som kan være flere tusinde gange stærkere end de værste solstorme på Jorden.

Læs meget mere om den nyeste rumforskning i Illustreret Videnskab. 

Selv hvis et magnetfelt beskytter planeten, må eventuelle dyr derfor have et værn mod strålingen.

Biologen forestiller sig, at dyr er pansrede med tyk hud og plader. Dyrene har desuden kraftige forben, så de hurtigt kan grave sig ned under stjernens udbrud.

Klik og zoom ind på dyret:

Planter kryber langs jorden

Røde dværge udstråler ikke ret meget synligt lys. Trappist-1 udsender for eksempel kun 0,05 procent af Solens lys.

Planter skal derfor ikke kun udnytte stjernens synlige lys men også varmestrålingen i deres fotosyntese. Bladene er sandsynligvis sorte eller mørke, fordi dunkle farver absorberer mest varmestråling.

Rejs med ESO og Illustreret Videnskab til Chile og oplev en total solformørkelse

I det barske miljø må planterne gemme både rodnet og vandlagre under jorden ligesom svampe og brede sine blade ud helt nede ved overfladen.

Klik og zoom ind på planten:

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: