exoplanet

Superinstrument opdager sværm af exoplaneter

32 nye exoplaneter er blevet fundet i løbet af det sidste år.

28. maj 2010

Europæiske astronomer har annonceret, at de ved hjælp af det nye avancerede instrument, der kaldes HARPS, har fundet 32 nye exoplaneter – det vil sige planeter i kredsløb om andre stjerner end Solen.

De 32 er fundet i løbet af det sidste år og bringer det samlede antal exoplaneter, man kender, op over 400.

HARPS, der er tilkoblet det 3,6 meter store spejlteleskop på ESO, Det Europæiske Sydobservatorium, i Chile, kan måle bevægelsen af en stjerne med en nøjagtighed helt ned til 3,5 kilometer i timen, hvilket svarer til almindeligt gåtempo.

Når en stjerne har en planet, påvirker planetens tyngdekraft stjernen en smule, så den rokker lidt frem og tilbage. Takket være sin ekstreme følsomhed kan HARPS afsløre disse bevægelser, som viser, at der må være planeter til stede. Den mindste exoplanet er kun dobbelt så tung som Jorden og kredser om stjernen Gliese 581 – 20 lysår borte.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: