Galakse Top

Astronomer opdager galakse læsset med guld

I årtier har videnskabsfolk ledt efter oprindelsen af nogle af vores mest kostbare ædelmetaller på Jorden. Nu har de måske fundet svaret i en sjælden dværggalakse 98.000 lysår væk.

26. maj 2016 af Nanna Vium

Dine guldsmykker derhjemme er måske mere berejste, end du lige går og tror.

I næsten seks årtier har videnskabsfolk verden over forsøgt at finde svaret på, hvor dyrebare ædelmetaller, som guld, sølv og platin, stammer fra.

Og nu har de måske endelig fundet et svar.

Kræver store mængder energi

Takket være en kandidatstuderende i fysik ved MIT og hans teleskop, har de nemlig fundet ud af, at en dværggalakse, omkring 98.000 lysår væk, har stjerner, der indeholder massive mængder af de såkaldte r-proces-elementer.

Både sølv, guld og platin er r-proces-elementer, som kræver astronomiske mængder af energi at producere, og som, af hidtil uforklarlige årsager, er havnet under Jordens overflade.

Transporteret til Jorden

Men nu mener fysikerne altså, at de stammer fra stjernerne i den relativt nyopdagede dværggalakse Reticulum II.

Mere specifikt tror de, at metallerne er opstået gennem voldsomme stjerneeksplosioner i galaksen, som efterfølgende har sendt metallerne hele vejen mod Jorden i asteroider.

Og det kan vende op og ned på videnskaben, som fysiker fra MIT Anna Frebel forklarer det til Sciencealert.

  • At forstå hvordan r-proces-elementer bliver skabt er et af de sværeste spørgsmål i kernefysik.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: