Det regner i rummet

Nu kan astronomer studere, hvordan vand finder vej til nye planeter.

1. september 2009

I et planetsystem, der ligger tusind lysår fra Jorden, har astronomer for første gang set, hvordan vand finder vej til områder, hvor der fødes nye planeter. Gennem NASA’s Spitzer-teleskop har astronomer studeret planetsystemet NGC 1333-IRAS 4B i stjernekonstellationen Perseus. Planetsystemet er omgivet af en kæmpe sky, der kaster enorme mængder af is fra sig, som “regner ned” på en varm skive i planetsystemet. Her forvandles isen til vanddamp. Den vanddamp, teleskopet har registreret, svarer til fem gange den mængde vand, der findes i alle Jordens have tilsammen. Skiven omgiver en nyfødt stjerne, der stadig er i voksealderen, og som derfor suger materiale til sig fra omgivelserne. I skiven er der også masser af byggematerialer til nye planeter. Det drejer sig ud over sten og støv altså også om vand. Ved mødet med skiven fordamper det, men senere fryser det igen til is og bliver til bl.a. kometer, der med tiden muligvis kan bringe vand til planeterne.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: