Forskerne ser den hidtil fjerneste dværggalakse med lup

1. september 2009

En dværggalakse, der er seks milliarder lysår væk. Det er så langt, at det burde være umuligt at observere den. Alligevel er det, hvad astronomerne nu har gjort ved hjælp af rumteleskopet Hubble og tvillingeteleskopet Keck på Hawaii. Den usædvanlige opdagelse skyldes, at forskerne har brugt et kæmpe forstørrelsesglas – nærmere bestemt en galakse mellem Jorden og dværggalaksen. Det kaldes en gravitations- eller tyngdekraftslinse og virker ved, at galaksens enorme vægt bøjer rummet omkring sig, inklusive lyset. I heldige tilfælde er galaksen placeret helt rigtigt i forhold til Jorden, og så fungerer den som et forstørrelsesglas for de objekter, der ligger bag den. I det konkrete tilfælde betyder det, at astronomerne kan se dværggalaksen, som om den var ti gange tættere på, end den i virkeligheden er. De foreløbige analyser tyder på, at der er tale om en slags forstadie til de kendte typer af dværggalakser.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: