nb_u17 Hubble

Jubilar afslører lukkede stjernefabrikker

Rumteleskopet Hubble fejrer sit 25 års jubilæum ved at levere billeder af oldgamle galakser, som for længst er holdt op med at skabe nye stjerner.

23. april 2015 af Carsten Nymann

Omkring halvdelen af alle Universets stjerner kommer fra galakser, som ophørte med at producere stjerner for milliarder af år siden. Men forskerne ved ikke ret meget om disse lukkede stjernefabrikker og hvad de betyder for Universets udvikling.

Takket være et trofast astronomisk værktøj, rumteleskopet Hubble, kan forskerne nu begynde at studere det mystiske, galaktiske fænomen. Hubble fejrede fredag sit 25 års jubilæum i kredsløb om Jorden.

Hubble tager billeder af fabrikker

Hubble har leveret et sæt nær-infrarøde billeder af galakser, der stadig producerer stjerner, som sammen med friske billeder fra det europæiske, såkaldte Very Large Telescope forsyner astronomer med ny viden om de døde fabrikker.

Stjernedannelsen i de såkaldte sfæroider standsede cirka tre milliarder år efter Big Bang.

Forskerne har fokuseret på 22 af disse fjerne galakser, hvis masse er omkring 10 gange Mælkevejens og hvis tæthed af stjerner ligeledes er 10 gange højere.

Data fra Hubble forklarer standsning

Ved hjælp af den nye data, har forskerne indtil videre kunnet konstatere, at fabrikkerne lukker ned inde fra centrum og udad. Således fortsatte stjernedannelsen langs galaksernes grænser længe efter, at produktionen var standset i centrum.

Forskerne er uenige om, hvad dette skyldes. Nogle forslår, at store sorte huller i galaksernes centrum har spredt det materiale, som stjernerne dannes af, ud i galaksernes yderområder.

Hubble kom haltende fra start

Rumteleskopet Hubble er et af astronomiens vigtigste redskaber. Få hele historien og læs om Hubbles afløser i artiklerne herunder:

Hubbles største opdagelser

Galaksers udvikling I 1995 tog Hubble et billede af en lille sky, som viste sig at indeholde 3.000 galakser, hvoraf nogle var 10 millarder år gamle. Hubbles kig ud i det dybe rum har gjort forskerne klogere på, hvordan galakser udvikles.

Universets udvidelse I 2001 opdagede Hubble en 10 milliarder år gammel supernova. Ved at betragte lyset fra den døende stjerne fandt rumteleskopet for første gang bevis for, at universets udvidelse bremsede op efter Big Bang for så senere at accelerere.

Kosmos’ alder I 1999 målte astronomer ved hjælp af Hubble afstanden til 18 fjerne galakser – den fjerneste 65 mio. lysår borte – og var dermed i stand til at give et bud på Universets alder. De kom frem til, at universet er 12-14 milliarder år gammelt.

**Jagte

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: