Gigantisk udbrud fra sort hul

Takket være røntgensatellitten Chandra er vi kommet tættere på at forstå det sorte hul i Mælkevejens centrum, 27.000 lysår borte. Chandra har nemlig for første gang observeret et himmellegeme blive opslugt af et sort hul, som astronomerne kalder Sagittarius A*. Sorte huller er kollapsede stjerner, som opsluger alt stof, de kommer i nærheden af. Både teori og målinger fra andre galakser viser, at når stof kommer ind i nærheden af et sort hul, bliver det varmet op til millioner af grader, før det til sidst forsvinder ind i hullet.

1. september 2009

Takket være røntgensatellitten Chandra er vi kommet tættere på at forstå det sorte hul i Mælkevejens centrum, 27.000 lysår borte. Chandra har nemlig for første gang observeret et himmellegeme blive opslugt af et sort hul, som astronomerne kalder Sagittarius A. Sorte huller er kollapsede stjerner, som opsluger alt stof, de kommer i nærheden af. Både teori og målinger fra andre galakser viser, at når stof kommer ind i nærheden af et sort hul, bliver det varmet op til millioner af grader, før det til sidst forsvinder ind i hullet. Det betyder, at stoffets farvel bliver en byge af røntgenstråling, som i løbet af få minutter øges ikke mindre end 45 gange. Sådan et udbrud har astronomer ikke tidligere set fra Sagittarius A. Det sorte hul er normalt meget svært at observere, fordi det er skjult bag skyer af støv og gas. Det legeme, der er faldet ind i hullet, er måske ikke meget større end en stor komet – men altså stort nok til at udsende røntgenstråling, som kan ses over en afstand på 27.000 lysår.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: