Hubble finder beviser for sorte huller

1. september 2009

Rumteleskopet Hubble har nu givet et af de mest direkte beviser for, at sorte huller findes. Det er sket ved at måle røntgenstrålingen fra en meget varm og stor dobbeltstjerne, Cygnus X-1. Målingerne har afsløret, hvordan gas, som kommer for tæt på et sort hul, opsluges. Stjernen bevæger sig på en måde, der kun kan forklares, hvis den har en meget tung ledsager, dvs. et sort hul. Hullet kan ikke ses, men forskerne kan måle den røntgenstråling, der udsendes fra en tæt gasskive omkring det sorte hul. Med sin stærke tyngdekraft kan det sorte hul nemlig rive gas løs fra stjernen. Gassen falder ikke lige ned i hullet, men danner en hvirvel omkring det, som Hubble altså har målt som karakteristiske ultraviolette pulser.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: