Hubble finder universets fjerneste galakse

1. september 2009

For første gang har astronomer iagttaget en af universets allerældste galakser. Galaksen er dannet kun 750 mio. år efter big bang, på et tidspunkt, hvor universet havde en ottendedel af den størrelse, det har nu. Lyset fra den fjerne galakse har været undervejs i næsten 13 milliarder år – eller tre gange så lang tid, som vores egen stjerne har eksisteret. Målinger viser, at den fjerne galakse kun har en udstrækning på omkring 2000 lysår, hvilket gør den til en såkaldt protogalakse. Til sammenligning har vores egen galakse en udstrækning på ca. 100.000 lysår. Meget tyder ifølge forskerne på, at nutidens galakser i sin tid er dannet af et stort antal små protogalakser. Astronomerne bag opdagelsen er derfor meget begejstrede, da protogalaksen kan lære os mere om den første tid efter big bang.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: