Hvad er en supernova?

Man hører jævnligt om supernovaer. Men hvad er de egentlig, og hvordan opstår de?

1. september 2009

En supernova er en stjernes definitive undergang i en dommedagseksplosion. Ved eksplosionen frigøres al den energi, som stjernen ellers ville have været milliarder af år om at udsende. Derfor øger den sin lysstyrke enormt og kan kortvarigt overstråle en hel galakse. Eksplosionen opstår, når en tung stjerne ikke længere er i stand til at bære sin egen vægt. Stjernen kollapser, fordi der ikke er mere energi i dens indre til at modvirke tyngdekraften. Når stjernen bryder sammen, starter den frigjorte tyngdeenergi et ragnarok af nye atomkernereaktioner, som i realiteten omdanner stjernen til én stor brintbombe. Ordet “nova”, der blot betyder ny, stammer fra Tycho Brahes bog “De nova stella” fra 1573. Tycho Brahe troede, han observerede en helt ny stjerne, men i virkeligheden var det en eksisterende stjerne, som lyste op. I dag bruges nova om et mindre lysudbrud på en stjerne, mens en supernova er en eksplosion.

Udforsk de dybeste have og de fjerneste galakser.

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: