Kan et sort hul sluge et andet hul?

Hvad sker der, når to sorte huller kolliderer? Vil de smelte sammen eller frastøde hinanden?

1. september 2009

Hvis to sorte huller kommer tilstrækkelig tæt på hinanden, vil det eneste mulige udfald være et nyt sort hul med en energi, der er summen af de to oprindelige hullers energi. Forinden kan der dog optræde nogle interessante situationer. Hvis to elektrisk ladede sorte huller kommer tæt på hinanden, vil ladningen bevirke en ekstra kraft ud over den gensidige tyngdekraft. Har de elektriske ladninger samme fortegn, vil de sorte huller først frastøde hinanden. Derved kan der opstå en sælsom dans, hvor de to huller hvirvler omkring hinanden, trækkes ud i ovale faconer, berører hinanden og farer bort for så til slut at forenes uigenkaldeligt. Har ladningerne derimod modsat fortegn, vil den indbyrdes tiltrækning blot blive større. For nylig er der lavet observationer af radiogalaksen NGC 326, som tyder på, at to sorte huller er ved at smelte sammen her. I galaksens kerneområde kan man se aflange strukturer, og det fortolkes som de sorte hullers rotationsakser inden sammensmeltningen. Denne udlægning er dog stadig omstridt.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: