Kan man bremse en rumfærge?

Er det virkelig nødvendigt, at en rumfærge møder Jordens atmosfære med så høj fart? Kan man ikke bremse den ned ude i rummet?

1. september 2009

Teknisk set kan man sagtens bremse en rumfærge. Men det er nøjagtigt lige så vanskeligt at reducere farten som at vinde den. Det vil sige, at en rumfærge skal bruge den samme mængde brændstof til nedbremsningen, som den gør til opsendelsen. Og det kræver en helt anden teknologi, end man har i dag. Det er nemlig ikke nok at fordoble mængden af brændstof, da denne ekstra vægt jo også skal løftes op i kredsløb. Dertil kommer problemet med raketter. For at bremse en rumfærge ned skal man bruge raketterne, som derfor ikke kan kastes af efter starten. Når man ser på de enorme løfteraketter, som den nuværende rumfærge betjener sig af ved opsendelsen, kan man få en idé om gevinsten ved at bruge Jordens atmosfære som bremse. Som det blev tydeligt med Columbias tragiske forlis, er denne løsning på ingen måde risikofri. Men den er nok alligevel bedre end alternativet med enorme brændstofkrav.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: