Kan vi se hele universet?

Er det muligt at se hele universet i dag? Eller kommer vi til at kunne det en dag?

1. september 2009

Vi ser efter alt at dømme kun en del af universet, og det skyldes, at universet har en endelig alder. Med en alder på 10 milliarder år kan der kun have været lys undervejs i de seneste 10 milliarder år, og det betyder, at vi jo umuligt kan se længere ud end disse 10 milliarder lysår. På den anden side er det rigtigt, at desto længere vi venter, desto større bliver universets alder, og jo længere kan vi se udad. Men mere præcist afhænger svaret af detaljer om universets rumlige og tidsmæssige udvikling, som vi ikke kender. Hvis universet er uendelig stort, må der jo til enhver tid være et uendelig stort og uobserveret univers tilbage, ligegyldigt hvor meget vi kan se. Men selv et endeligt univers kan principielt udvide sig så hurtigt, at det synlige univers ganske enkelt ikke kan følge med. Hvis universet udvider sig med en hastighed, der overstiger lysets hastighed, kan lyset nemlig ikke nå ned til os lige så hurtigt, som universets yderste grænse flytter sig.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: