Andromeda Milky Way Milkomeda

Kollision af to galakser?

Jeg har læst i jeres blad, at Mælkevejen ramler sammen med nabogalaksen. Men hvordan foregår et sammenstød mellem to så store galakser?

22. november 2012

Først i 2012 blev astronomerne helt sikre på, at Andromedagalaksen og Mælkevejen vil kollidere. Sammenstødet vil imidlertid først ske om godt fire milliarder år.

Sammenstødet bliver et møde mellem to kæmper. Andromedagalaksen indeholder tæt på en billion stjerner, hvilket er mere end det dobbelte af Mælkevejens op mod 400 milliarder stjerner. Afstanden mellem galaksernes stjerner er så stor, at sammenstød mellem dem er usandsynlige. Det er da heller ikke stjernerne, men derimod gasskyerne, som støder sammen. Det vil sætte gang i en enorm stjerneproduktion i universets nye supergalakse, Milkomeda.

For Solsystemet får Milkomedas stærke tyngdefelt især betydning. Risikoen for, at Solen bliver slynget længere væk fra centret af supergalaksen, er cirka 50 procent. Solen risikerer desuden at blive slynget helt ud af den nye supergalakse og ende sine dage i det store tomrum mellem galakserne. Risikoen for det scenarie er dog kun 12 procent.

Sammenstødet får ikke betydning for Jorden, som til den tid vil være ubeboelig. Om fire milliarder år er Jorden blevet mere end 300 grader varm, fordi udstrålingen fra Solen gradvist er vokset. De blå have er for længst kogt væk, og tilbage står kun en død ørken og nogle saltsletter, som markerer, hvor havene engang bølgede.

Se Mælkevejen støde sammen med Andromeda-galaksen

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: