CERN chamber simulating the atmosphere

Kosmisk stråling giver flere skyer

Et eksperiment på CERN i Schweiz støtter en teori om, at Jordens temperatur svinger med den kosmiske stråling fra Solen.

27. marts 2012

Forskerne har længe vidst, at klodens gennemsnitstemperatur varierer i takt med den kosmiske stråling fra Solen, og at det formentlig er forårsaget af, at solaktiviteten påvirker dannelsen af skyer i atmosfæren. Nu får teorien også støtte af et eksperiment, der er udført på det europæiske center for forskning i partikelfysik, CERN, i Schweiz.

Skyer opstår i atmosfæren, når svovlsyremolekyler finder sammen til mikro-skopiske partikler, som vanddamp kan fortættes på og danne de små vanddråber eller iskrystaller, som skyer består af. For at teste Solens indflydelse på denne proces lod forskerne centerets partikelaccelerator simulere den kosmiske stråling fra en aktiv Sol og rettede strålerne mod et kammer med en kunstig atmosfære.

Forsøgene viste, at Solens kosmiske stråling tidoblede sandsynligheden for, at svovlsyremolekylerne fandt sammen og dermed gav grundlag for dannelsen af skyer. Ammoniak var også med til at øge chancen for skydannelse under forsøget, og forskerne vurderer, at der i atmosfæren desuden findes organiske stoffer, som bidrager til processen.

Ifølge en klimateori vil kosmisk stråling fra høj solaktivitet fremme dannelsen af lave skyer, som afkøler Jorden. I de seneste år har solaktiviteten været meget lav, og det giver færre skyer og dermed højere globale temperaturer. Solaktiviteten ventes snart at stige, og det kan isoleret set føre til et temperaturfald, som til en vis grad vil modvirke den menneskeskabte drivhuseffekt.

Vanddamp fortættes på svovlsyre

Forsøgene i CERN’s partikelaccelerator viser, at Solens kosmiske stråling tidobler sandsynligheden for, at svovlsyremolekyler finder sammen, og at der dermed kan dannes skyer.

CERN’s CLOUD experiment

1. Den kosmiske stråling fra Solen får svovlsyremolekyler (rød) i atmosfæren til at reagere med ammoniak (grøn), så der dannes små partikler.

2. De små partikler vokser og kombineres med organiske dampe og bliver til en såkaldt aerosolpartikel.

3. Aerosolpartiklen fortsætter med at optage svovlsyre, ammoniak og organiske dampe, indtil diameteren er 100 gange større.

4. Aerosolpartiklen er nu stor nok til, at vanddamp kan fortætte sig på den, hvorved den kan påvirke skydannelsen og klimaet.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: