Expansion of the universe

Kræver universets udvidelse energi?

Ifølge fysikkens love kan energi ikke opstå eller forsvinde, men kun omdannes til en anden form. Hvordan kan det så være, at universet til stadighed udvider sig? Det må da kræve en masse energi.

25. september 2014

Big bang satte det hele i gang

Faktisk kræver universets udvidelse ingen energi. Alt stof bevæger sig væk fra alt andet som følge af det “skub”, det fik ved big bang.

Stoffet fik sin oprindelige fart i big bang, og det adlyder nu en anden grundsætning inden for fysikken, nemlig Newtons første lov, der siger, at et legeme, som ikke påvirkes af ydre kræfter, vil bevæge sig langs en ret linje. Det betyder, at det ikke kræver energi at opretholde universets udvidelse – derimod ville det kræve energi at bremse den.

Universets udvidelse accelererer

Den eneste kraft, som påvirker galakserne, er tyngdekraften fra andre galakser samt måske en hidtil ukendt naturkraft, som får galakserne til at frastøde hinanden på store afstande.

Ved at studere fjerne supernovaer har et internationalt forskerteam nemlig påvist, at universets udvidelse accelererer, og det kan skyldes en sådan kraft. Men selv hvis det er tilfældet, er der ikke tale om, at udvidelsen kræver tilførsel af energi udefra.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: