Aliens teleskoper

3 superteleskoper jagter aliens

I de kommende år får de eksisterende planetjægere selskab af tre nye rumteleskoper. De skal for første gang se direkte pa? planeter udenfor Solsystemet og bringe os et stort skridt tættere pa? den ultimative opdagelse: intelligent liv i rummet.

5. december 2016 af Esben Schouboe og Karen Grubbe

1. Rumteleskop går på vandjagt

? Navn: James Webb Space Telescope ? Opsendelse: 2018

James Webb-rumteleskopet har samme teknologi som NASAs berømte Hubble-teleskop, men er kraftigere.

Teleskopets spejl bliver 6,5 meter i diameter – mod forgængerens 2,4 meter – og kan observere et 15 gange så stort område.

Teleskopet skal måle lys fra stjerner, der passerer gennem exoplaneters atmosfærer, og afsløre, om planeterne huser det forjættede vand, som i hvert fald på Jorden er en forudsætning for liv.

2. Miniteleskoper søger Jord-kopi

? Navn:: PLATO (PLAnetary Transits and Oscillations of stars) ? Opsendelse: 2024

Rumteleskopet PLATO skal finde exoplaneter, som ligger i en afstand fra deres stjerne, hvor det hverken er for varmt eller for koldt til at huse vand – og dermed liv.

PLATO består af 34 små teleskoper og kan derfor undersøge et enormt udsnit af stjernehimlen.

Teleskopet skal observere omkring en million stjerner og efter planen finde over 1000 exoplaneter på størrelse med Jorden.

3. Kæmpeteleskop søger livets kemi

? Navn: ATLAST (Advanced Technology Large-Aperture Space Telescope) ? Opsendelse: 2025

NASAs største satsning i årene 2025-2035 er rumteleskopet ATLAST, som får et spejl på hele ti meter i diameter.

ATLAST skal observere planeter direkte. En blomsterformet skærm, der flyver på et separat fartøj, blokerer stjernens lys, som ellers gør direkte observationer af exoplaneter tæt på deres stjerner umulige.

Teleskopet skal se direkte på exoplaneter i op til 100 lysårs afstand og finde forskellige kemiske tegn på liv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: