Liv i rummet Enceladus

Saturns måne Enceladus er dækket af en tyk kappe af is. Men nedenunder, i et flydende ocean, kan der være liv.  

Hvor i verdensrummet er der størst chance for at finde liv?

Liv i rummet har været i astronomernes søgelys i årevis. Topkandidaterne tæller både måner og planeter, som trods forskellene alle er isnende kolde, mindre end Jorden og placeret lige her i vores eget solsystem.

17. februar 2017 af Karen Grubbe

Størst chance for liv i rummet: Europa

  • Diameter: 3122 km
  • Temperatur: -170 °C

Pladetektonik kan betyde liv på Jupiters måne Europa

Europas isdække er fuldt af store sprækker med brudflader, hvor ny is er dannet. Astronomer har længe undret sig over, hvad der bliver af den gamle is, eftersom planeten ikke udvider sig.

>> Tag med på solformørkelsestur i USAs sydstater.

Nu er en sandsynlig forklaring, at plader af den gamle is skubbes ned i undergrunden og smelter sammen med det varmere underliggende islag. Europa har altså pladetektonisk aktivitet som jorden – bare med isplader.

Europas issprækker kan føre molekyler ned i månens underjordiske hav. Derfor ser mange til Europa for at finde tegn på liv i rummet.

Da Europa samtidig huser et stort hav under isen og den rette kemi på overfladen, er den lille måne nu topkandidat på astronomernes liste over kloder, som kan huse liv.

En cirkulation mellem overfladen og månens indre, som pladetektonikken medfører, kan nemlig føre molekyler fra overfladen til det underjordiske hav, som forskerne før troede var kapslet ind i et uigennemtrængeligt lag af is. Dermed bliver Europa topkandidat på listen over steder med liv i rummet.

Næststørst chance for liv i rummet: Mars

  • Diameter: 6792 km 
  • Temperatur: -63 °C

Is på polerne beskytter måske rester af liv

Mars er den planet, der ligner Jorden mest, men atmosfæren er alt for tynd til at beskytte levende organismer mod stråling fra rummet. Alligevel er Mars blandt kandidaterne til at huse liv i rummet.

Meget tyder på, at Mars førhen lignede Jorden og havde vand på overfladen. Derfor kan der sidde rester af liv i planetens polaris.

Data fra de mange sonder og rovere, som har besøgt Mars, tyder på, at planeten lignede Jorden i sine unge dage. På den unge Mars flød vand på overfladen, og vulkansk aktivitet kunne føre livets byggesten fra overfladen til planetens indre.

Selvom overfladen i dag er tør og gold, kan mikroorganismer fra planetens ungdom have søgt ly i den is, som findes ved polerne og lige under overfladen.

Tredjestørste chance for liv i rummet: Enceladus

  • Diameter: 499 km 
  • Temperatur: -222 °C

Liv kan skjule sig i underjordisk hav

Saturns måne Enceladus ligner Jupiters Europa, fordi den også har et flydende ocean under en tyk iskappe.

Enceladus' kappe af is omslutter et ocean, hvor der er chance for liv.

Astronomer har for nylig opdaget over 100 gejsere af vanddamp og is på månen ved at analysere billeder fra Cassinisonden, som i disse år udforsker Saturn og dens måner.

Sonden har tidligere vist, at livets byggesten, blandt andet kulstof og brint, er til stede sammen med en kerne af flydende klippe.

3 krav for liv

Vand, energi og kemi er de tre forudsætninger, forskere leder efter, når de jagter liv i rummet.

1. FLYDENDE VAND Alle celler indeholder flydende vand, og på Jorden opstod livet givetvis i havet. Astrobiologer mener derfor, at en stabil mængde flydende vand, er den første betingelse for liv.

2. ENERGI Alle levende organismer har et stofskifte, som kræver energi. Den kan komme fra Solen eller kemisk energi, som organismen udvinder ved at forbrænde næring.

3. KEMI Alt liv på Jorden er opbygget af molekyler, som er komplekse kombinationer af grundstoffer som kulstof, brint og kvælstof.

Udforsk de dybeste have og de fjerneste galakser.

Få 3 nr. af Illustreret Videnskab til 79,00. Klik her.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: