Planetbeskyttelses-officeren skal både beskytte andre planeter mod forurening fra os og beskytte Jorden mod liv fra andre planeter. 

© Shutterstock

NASA søger sikkerhedschef for Jorden

NASA søger i øjeblikket en såkaldt ‘planetbeskyttelses-officer’, der skal sikre, at vi ikke forurener andre planeter og samtidig sikre Jorden mod invasion fra fremmed liv.

11. august 2017 af Nanna Vium

Der er i øjeblikket mulighed for at få sig en titel lidt ud over det sædvanlige takket være et opsigtsvækkende jobopslag fra det amerikanske rumagentur, NASA.

Her søger amerikanerne en såkaldt 'Planetary protection officer’, der blandt andet får til opgave at beskytte vores klode mod fremmed liv og samtidig sikre, at vi mennesker ikke forurener andre planeter, måner og objekter i rummet.

Hør forskernes bud på, hvorfor vi ikke har hørt fra aliens endnu lige her.

Historisk opgave

NASA har allerede modtaget denne ansøgning fra den 9-årige alien-entusiast Jack Davis. 

© NASA

Og selvom både titel og jobbetegnelse mest lyder som noget fra en science fiction-film, er stillingen ikke en ny opfindelse.

Allerede i 1967 blev jobbet oprettet som et resultat af den såkaldte ydre rum-traktat, der blandt andet stiller krav til at mindske forureningsrisikoen ved rummissioner.

De seneste tre år har NASA-forskeren Catharina Conley varetaget den ansvarstunge post, og ifølge jobopslaget kræver det et mere end almindeligt fyldigt CV at sætte sig i hendes stol.

Læs, hvorfor Stephen Hawking advarer mod at kontakte aliens her.

Kræver fyldigt CV

Udover et detaljeret kendskab til planetbeskyttelse og rummissioner kræver stillingen, at du har arbejdet minimum et år som topembedsmand for den amerikanske regering.

Og nå ja, så skal du også gerne have en ph.d grad i enten fysik eller matematik.

Til gengæld kan du se frem til en årsløn på op mod 1,2 millioner danske kroner.

Ansøgningsfristen slutter den 14. august. 

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: