Tegn på liv i gammelt støv fra Mars

1. september 2009

Med 25 års forsinkelse har forskere nu fundet mulige tegn på liv i de prøver, rumsonderne Viking 1 og 2 indsamlede på Mars i 1976. Det er en NASA-forsker, der har sammenholdt talmaterialet fra dengang med vor tids biologiske viden. Om bord i rumsonderne blev marsstøvet overhældt med en næringsvæske mærket med radioaktivt kulstof. Ideen var, at eventuelle levende organismer ville optage næringen og udskille mærket kuldioxid. Måleinstrumenterne registrerede faktisk også kuldioxid, men det blev dengang tilskrevet andre årsager. Nu har de nye analyser konstateret, at mængden af kuldioxid varierede med en rytme på 24 timer og 40 minutter, nøjagtigt længden af et Mars-døgn. Denne døgnrytme kan tyde på, at der er biologisk liv.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: