TRAPPIST-1
© NASA/ESO

Trappist-1 og ni andre steder vi kan finde liv

Knap 40 lysår væk har astronomer fundet syv jordlignende planeter, hvoraf tre af dem kan være beboelige. Men systemet er ikke det eneste sted, astronomer håber at finde liv. Vi har samlet de ti bedste kandidater herunder.

2. marts 2017 af Babak Arvanaghi

Mars

Mars

Der findes ingen menneskelignende rumvæsner på planeten. Og der er heller ikke spor efter nogen former for intelligent liv. Men muligheden for, at der findes liv på den røde planet er til stede.

I 2015 fandt NASA-forskere spor efter flydende vand på planeten. Sandsynligvis er der meget lidt vand, og saltmætningen i det er på 100 procent. Men hvis de rigtige forhold er til stede, kan der leve mikroskopiske organismer i vandet.


Enceladus

Enceladus

Overfladen på Månen, som kredser om Saturn, er dækket af et kilometertykt lag is. Men langt nede i dybet, mellem kernen og isen, findes et gigantisk ocean med flydende vand.

Omkring månens sydpol sprøjter gejsere vand ud i rummet. Cassini-sonden er fløjet gennem disse vandtåger, og har fundet organiske molekyler i dem – molekyler, som skal være til stede for at der kan eksistere liv i det underjordiske hav.


Europa

Europa

Den er mindre end vores måne, men den iskolde klode indeholder omkring dobbelt så meget vand, som der findes på Jorden. Vandet er, ligesom på Enceladus, gemt i et enormt underjordisk hav.

Sidste år fandt NASA gejseraktivitet på månen, som kredser om Jupiter. Det kan være et tegn på, at havet er varmt, og at der er forhold, som kan huse liv. NASA planlægger en landingsmission til Europa omkring år 2022.


Titan

Titan

Der findes ingen spor efter vand på den grønlige måne, men overfladen er dækket af flydende metan – den eneste anden klode i Solsystemet, som har et flydende element på overflade.

Forskere mener, der er sandsynlighed for, at en livsform kan have tilpasset sig de barske betingelser og leve i metanhavet. Titan er en af Saturns måner og med en størrelse, der næsten svar til Mars’, er den Solsystemets næststørste måne – kun overgået af Jupiters Ganymedes.


Trappist-1

Her er der ikke tale om en enkelt planet eller måne, der kan huse liv, men hele tre styk. Trappist-1 er en stjerne, som kun er en smule større end Jupiter, og langt koldere end vores Sol.

Men tæt på stjernen kredser syv planeter, og de tre af dem befinder sig i den såkaldte ’Guldlok-zone’, hvor temperaturen tillader flydende vand på overfladen. Planetsystemet ligger 39 lysår væk, og forskerne håber, at det fremtidige rumteleskop, James Webb, kan afsløre mere om planeternes atmosfærer.


Proxima-b

Proxima-b

I 2016 opdagede astronomer en jordlignende planet, som kredser om Solens nærmeste nabostjerne, Proxima Centauri. Planeten befinder sig den zone, hvor vand kan være flydende på overfladen.

Astronomerne håber nu, at vi inden for en overskuelig årrække kan sende sonder de 4,2 lysår ud til planeten og få svar på, om den huser liv. Eller har potentiale for en fremtidig menneskelig koloni.


Kepler-442b

Kepler-442b

Astronomerne bedømmer på en fastlagt skala, hvor beboelige planeter er. Ifølge den skala er Kepler-442b mere beboelig end Jorden.

Den kredser om en stjerne, som er lidt mindre end Solen. Den type stjerner har heftig strålingsaktivitet i deres unge år, som ville gøre liv på Kepler-442b umuligt. Men astronomerne ved ikke hvor gammel stjernen er – hvis den er gammel nok, kan der sagtens være liv på planeten.


Gliese 667 Cc

Gliese 667 Cc

24 lysår herfra har astronomerne fundet en jordlignende planet i trippel-solsystem – et Solsystem med tre stjerner.

Planeten kredser om den mindste af stjernerne, men i det inderste af Guldlokzonen. Derfor er overfladetemperaturen sandsynligvis en smule varmere, end den er på Jorden.


Kepler-452b

Kepler-452b

Planeten er den første jordlignende planet, som blev opdaget i kredsløb om en stjerne af samme type og størrelse som Solen. Den befinder sig 1400 lysår herfra, og derfor er den svær at analysere.

Stjernen, planeten kredser om, er 1,4 mia. år ældre end Solen, og derfor afgiver den mere energi til planeten. Hvis ikke drivhuseffekten allerede er løbet løbsk på planeten, skal vi skynde os, hvis vi skal nå at finde liv på den. Astronomerne mener, at planeten er ubeboelig om max 500 millioner år pga. drivhuseffekten.


Kepler-186f

Kepler-186f

Vi ved ikke meget om planeten, som befinder sig 500 lysår herfra. Og vi kommer heller ikke til at blive klogere i nær fremtid, da næste generation af rumteleskoper ikke er kraftige nok til at se den.

Men vi ved, at den er en smule større end Jorden, og simulationer har vist, at der sandsynligvis er over 0°C ved et tryk på en halv atmosfære. Altså gode muligheder for liv.


Kilder:
Business Insider
NASA
ESO
Space.com

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: