mælkevejen

Mælkevejen ligger i en enorm gasboble

Mælkevejen er omgivet af en gigantisk varm gassky af ufattelige dimensioner.

4. februar 2013

Vores galakse, Mælkevejen, er omgivet af en gigantisk varm gassky af ufattelige dimensioner, har et internationalt forskerhold fra rumforskningsinstitutionerne i Europa, USA og Japan opdaget.

Gasskyen, der også omfatter vores to nabogalakser, er flere hundrede gange varmere end Solens overflade. Astronomerne har ikke tidligere fået øje på skyen, fordi dens massetæthed er meget lille. Men da forskerholdet observerede nogle klare røntgenstrålekilder, opdagede de, at en del af røntgenstrålerne forsvandt.

Det viste sig, at de blev absorberet af ladede iltpartikler i nærheden af vores galakse, og det førte forskerne på sporet af gasskyen. Ud over ilt indeholder den især brint samt nogle andre grundstoffer.

Opdagelsen af den enorme sky og dens indhold af partikler kan have store perspektiver, for den rummer måske det mystiske mørke stof, som astronomerne ikke har kunnet finde. Forskerne har offentliggjort deres arbejde i tidsskriftet The Astrophysical Journal.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: