Mælkevejen udsuger nabogalakser

1. september 2009

En lang finger af brintgas rager dybt ind i Mælkevejen. Gasfingeren kommer fra de to mindre nabogalakser Den Lille og Den Store Magellanske Sky og rammer Mælkevejen et sted 70.000 lysår fra Jorden. Det er første observation af en direkte interaktion mellem Mælkevejen og skyerne. Astronomerne mener, at fingeren er opstået, fordi vores galakses tyngdekraft suger gas til sig fra de to naboer. Der er dog uenighed om, hvorvidt de to galakser vil klare sig fri af Mælkevejens tyngdekraft og passere forbi, eller om de med tiden vil blive flået fra hinanden og opslugt af tyngdekraften i vores galakse.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: