Planter tjekkes for rumsyge

1. september 2009

Da rumskibet Endeavour blev sendt af sted den 12. juli havde den 100 potter med blomsterfrø af arten Arabidopsis thaliana med sig. Det er forskere fra Plantebiosenteret, NTNU, i Norge, der står bag forsøget. De følger planternes udvikling nøje via billeder, og styrer vanding, lys og fugtkontrol her fra Jorden. I august flyttede astronauter på Endeavour planterne ind i et mikrovæksthus. Efter bare fem dage var den første forhindring klaret. Planterne spirede. Et af rumfartens ultimative mål er en base på Månen, hvorfra man kan foretage bemandede flyvninger til Mars. En sådan base kræver dog både mad og ilt. Og netop disse to ting vil planter kunne skabe. Derfor er deres evne til at vokse i vægtløs tilstand og under rummets særlige forhold en nøgle til succes.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: