09.08.2010.
Mange danskere vil nok pege på velcro eller teflon som eksempler på produkter, der stammer fra rumfart. Amerikanere nævner ofte en læskedrik. Ingen af de tre eksempler er dog udviklet til rumfart.
09.08.2010.
Mange af de ting, der i dag gør vores liv nemmere og bedre, er oprindeligt udviklet til astronauter og rumkapsler. Det gælder f.eks. fjedrende sportssko, ridsefri briller og god nattesøvn.
22.03.2010.
Fremtiden er selvtænkende robotter i rummet, mener en amerikansk forsker. En prototype testes allerede nu.
08.12.2009.
Da Apollo-astronauterne satte benene på Månen, var de iklædt en månedragt. Fremtidens månedragt er allerede i støbeskeen.
08.12.2009.
Når astronauterne forlader Den Internationale Rumstation, så er det rumvandringsdragten, der beskytter dem.
08.12.2009.
Astronauterne bærer redningsdragten under start og landing. Den skal beskytte dem mod trykfald og være synlig, hvis astronauterne skal findes igen efter en nødlanding.
08.12.2009.
For første gang i over 20 år vil NASA nu udvikle nye rumdragter. Det sker som led i det program, der skal sende mennesket tilbage til Månen og Mars. Selv om astronauter har arbejdet i rummet i fem årtier, er udfordringerne stadig enorme.
07.10.2009.
I december 1972 tager tre mænd af sted på menneskets hidtil sidste rejse til Månen. Denne gang er en forsker, geologen Harrison Schmitt, med på turen.
29.09.2009.
Apollo 16 forsinkes, da et reservesystem svigter. I timevis svæver astronauterne i usikkerhed, og da Houston endelig giver grønt lys til landing på Månen, er missionen blevet afkortet med en hel dag.
25.09.2009.
Apollo 15-astronauterne lander som de første i et af Månens bjergområder. Her finder de ud af, at kørsel på Månen er ingen søndagstur – og slet ikke, når den foregår på stejle skråninger.
25.09.2009.
Efter Apollo 13 har NASA ikke råd til en ny fiasko, så presset på Apollo 14’s astronauter er massivt.
23.09.2009.
Knap 330.000 kilometer fra Jorden lyder der pludselig et dundrende brag i Apollo 13. En eksplosion udløser et drama på liv og død om bord i fartøjet, der hurtigt bliver tappet for både ilt og strøm.
22.09.2009.
Et halvt minut efter starten får et brag den gigantiske Saturn 5-raket til at ryste voldsomt. NASA’s anden landsætning af mennesker på Månen er tæt på at slutte, før den overhovedet er begyndt.
22.09.2009.
De første astronauter sattte fod på Månen i 1969. Vejen blev banet for dem af ti testflyvninger, hvoraf den første endte i en tragedie allerede på rampen.
21.09.2009.
Neil Armstrong og Edwin Aldrin skal som de første mennesker lande på Månen. Turen ned til Stilhedens Hav bliver langt mere dramatisk end ventet.
IV nr. 11/2010 s. 18-23.
Rumforskningen koster milliarder af skattekroner, men pengene forsvinder ikke blot ud i universets tomme intet. Mange af de ting, der i dag gør vores
liv nemmere og bedre, er
oprindeligt udviklet til astronauter og rumkapsler.Rumfartsorganisationerne har sågar særlige ansatte til at finde ud af, hvordan ideer fra rumforskningen kan komme os alle til gode.
IV nr. 4/2010 s. 68-71.
Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik. Lykkes den, vil ESA og NASA om nogle år opsende hele tre satellitter, der for første gang direkte skal måle de tyngdebølger, der bliver udsendt af sorte huller og dobbeltstjerner.
IV nr. 13/2009 s. 70-73.
Apollo 15-astronauterne lander som de første i et af Månens bjergområder. Her skal de på hele tre ekspeditioner, der
denne gang foregår i bil. Men kørsel på Månen er ingen søndagstur – og slet ikke, når den foregår på stejle skråninger.
IV nr. 2/2010 s. 70-73.
Hubble-teleskopet kan i år fejre sin 20-års-fødselsdag. Det er sjældent, at satellitter holder så længe,
men bortset fra lidt begyndervanskeligheder har det gamle teleskop vist sig at være et af astronomiens vigtigste redskaber, og mange skelsættende opdagelser ville ikke være gjort uden det.
IV nr. 16/2009 s. 50-55.
Forberedelserne til en bemandet mission til den røde planet Mars er i gang. To store forsøg skal bringe den menneskelige psyke helt ud på kanten. Først blev seks mand isoleret i 105 dage, og snart venter 520 dage uden
fysisk kontakt til omverdenen. Mars500 kaldes forsøgene, der er et samarbejde mellem Rusland og Europa, der endeligt skal afgøre, om menneskeheden er klar til verdens længste opdagelsesrejse.
Nyt blad: Læs bl.a. om vandmændene, klimaets vogtere, om løsningen på migrænens mysterie og om en ældgammel plage, der er vendt tilbage.
Diverse: De ti højeste træer, ti usædvanlige fobier og ti ingredienser i et menneske.
IllVid: Vidste du, at man kan være heldig at se 20 stjerneskud i sekundet under en meteorstorm?