Rumfart

  • Side 1 ud af 8Næste
  • Apollo-dragterne fungerede perfekt på Månen. Kun månestøvet gav en del problemer.

    Månedragten – udsat for kraftigt slid

    08.12.2009.

    Da Apollo-astronauterne satte benene på Månen, var de iklædt en månedragt. Fremtidens månedragt er allerede i støbeskeen.

    Læs mere

  • I en EMU-dragt suppleret med en særlig jet-rygsæk fløj Bruce McCandless i 1984 hele 100 meter væk fra rumfærgen.

    Rumvandringsdragten – skabt til det tomme rum

    08.12.2009.

    Når astronauterne forlader Den Internationale Rumstation, så er det rumvandringsdragten, der beskytter dem.

    Læs mere

  • Redningsdragten – et værn mod trykfald

    08.12.2009.

    Astronauterne bærer redningsdragten under start og landing. Den skal beskytte dem mod trykfald og være synlig, hvis astronauterne skal findes igen efter en nødlanding.

    Læs mere

  • Takket være EMU-rumdragten kan en astronaut opholde sig op til otte timer i det lufttomme rum.

    Tre rumdragter holder astronauten i live

    08.12.2009.

    For første gang i over 20 år vil NASA nu udvikle nye rumdragter. Det sker som led i det program, der skal sende mennesket tilbage til Månen og Mars. Selv om astronauter har arbejdet i rummet i fem årtier, er udfordringerne stadig enorme.

    Læs mere

  • Cernan tager en prøvetur i månebilen under den første månevandring. På den næste udflugt kører han og Schmitt over ni kilometer væk fra månelanderen og sætter dermed en ny Apollo-rekord.

    Apollo 17: Den sidste månerejse slog rekorder

    07.10.2009.

    I december 1972 tager tre mænd af sted på menneskets hidtil sidste rejse til Månen. Denne gang er en forsker, geologen Harrison Schmitt, med på turen.

    Læs mere

  • Charles M. Duke samler prøver ind til geologerne.

    Apollo 16: Kampen mod uret

    29.09.2009.

    Apollo 16 forsinkes, da et reservesystem svigter. I timevis svæver astronauterne i usikkerhed, og da Houston endelig giver grønt lys til landing på Månen, er missionen blevet afkortet med en hel dag.

    Læs mere

  • Irwin gør her månebilen klar til den første køretur. I baggrunden ses Mount Hadley, som astronauterne senere skal udforske på nært hold.

    Apollo 15: Farlig bjergkørsel

    25.09.2009.

    Apollo 15-astronauterne lander som de første i et af Månens bjergområder. Her finder de ud af, at kørsel på Månen er ingen søndagstur – og slet ikke, når den foregår på stejle skråninger.

    Læs mere

  • Antares står med det ene ben i et krater og hælder derfor til den ene side.

    Apollo 14: Høj puls i rummet

    25.09.2009.

    Efter Apollo 13 har NASA ikke råd til en ny fiasko, så presset på Apollo 14’s astronauter er massivt.

    Læs mere

  • Jim Lovell og Jack Swigert må bygge et kuldioxid-filter af bl.a. et stift papomslag fra en manual, to plasticposer, en hel rulle tape og et par strømper.

    Apollo 13: Rumskib på nødblus

    23.09.2009.

    Knap 330.000 kilometer fra Jorden lyder der pludselig et dundrende brag i Apollo 13. En eksplosion udløser et drama på liv og død om bord i fartøjet, der hurtigt bliver tappet for både ilt og strøm.

    Læs mere

  • Lynet, der rammer Apollo 12 kun 36 sekunder efter start, når helt ned til jorden ved siden af affyringsrampen. Siden følger endnu et lyn.

    Apollo 12: Ramt af lynet

    22.09.2009.

    Et halvt minut efter starten får et brag den gigantiske Saturn 5-raket til at ryste voldsomt. NASA’s anden landsætning af mennesker på Månen er tæt på at slutte, før den overhovedet er begyndt.

    Læs mere

  • Chaffee, White og Grissom omkom, da der under en test kort før den planlagte opsendelse udbrød brand i kabinen, som udbrændte totalt.

    Apollo 1-10: Nedtælling

    22.09.2009.

    De første astronauter sattte fod på Månen i 1969. Vejen blev banet for dem af ti testflyvninger, hvoraf den første endte i en tragedie allerede på rampen.

    Læs mere

  • Edwin “Buzz” Aldrin fotograferet i Eagle, kort før han og Neil Armstrong sætter af sted på den sidste etape ned mod Månen den 20. juli 1969.

    Apollo 11: Landing i blinde

    21.09.2009.

    Neil Armstrong og Edwin Aldrin skal som de første mennesker lande på Månen. Turen ned til Stilhedens Hav bliver langt mere dramatisk end ventet.

    Læs mere

  • Universets skjulte kræfter

    IV nr. 4/2010 s. 68-71.

    Til næste år opsender ESA testsatellitten LISA Pathfinder. Missionen er en generalprøve på en ny avanceret teknik. Lykkes den, vil ESA og NASA om nogle år opsende hele tre satellitter, der for første gang direkte skal måle de tyngdebølger, der bliver udsendt af sorte huller og dobbeltstjerner.

    Læs mere

  • Farlig bjergkørsel

    IV nr. 13/2009 s. 70-73.

    Apollo 15-astronauterne lander som de første i et af Månens bjergområder. Her skal de på hele tre ekspeditioner, der
    denne gang foregår i bil. Men kørsel på Månen er ingen søndagstur – og slet ikke, når den foregår på stejle skråninger.

    Læs mere

  • Hubble fylder 20 år

    IV nr. 2/2010 s. 70-73.

    Hubble-teleskopet kan i år fejre sin 20-års-fødselsdag. Det er sjældent, at satellitter ­holder så længe,
    men bortset fra lidt begyndervanskeligheder har det gamle teleskop vist sig at være et af ­astronomiens vigtigste redskaber, og mange skelsættende opdagelser ville ikke være gjort uden det.

    Læs mere

  • Stuearrest for astronauter

    IV nr. 16/2009 s. 50-55.

    Forberedelserne til en bemandet mission til den røde planet Mars er i gang. To store forsøg skal bringe den menneskelige psyke helt ud på kanten. Først blev seks mand isoleret i 105 dage, og snart venter 520 dage uden
    fysisk kontakt til omverdenen. Mars500 kaldes forsøgene, der er et samarbejde mellem Rusland og Europa, der endeligt skal afgøre, om menneskeheden er klar til verdens længste opdagelsesrejse.

    Læs mere

  • KlæDT På TIL ENHVER KRISE

    IV nr. 17/2009 s. 60-65.

    For første gang i over 20 år vil NASA nu udvikle nye rumdragter. Det sker som led i det program, der skal sende mennesket tilbage til Månen og Mars. Selv om astronauter har arbejdet i rummet i fem årtier, er udfordringerne stadig enorme. For de tre dragttyper skal hver især sikre overlevelse i et totalt menneskefjendsk miljø.

    Læs mere

  • Nu skal Europa have et rumfly

    IV nr. 18/2009 s. 26-27.

    Europæiske forskere er ved at udvikle en banebrydende ny kombination af jet- og
    raketmotor. Motoren skal få rumflyet Skylon på vingerne om 10-15 år. Rumflyet letter og lander som et almindeligt fly og vil åbne rummet for billig transport og turisme.

    Læs mere

  • Den store finale

    IV nr. 15/2009 s. 56-61.

    I december 1972 tager tre mænd af sted
    på menneskets hidtil sidste rejse til Månen.
    Apollo 17 kommer til at slå alle rekorder.
    Astronauterne opholder sig på Månen
    i over tre døgn og indsamler på tre lange
    månevandringer 115 kg månesten. Vigtigst
    af alt er dog, at der denne gang er en forsker,
    geologen Harrison Schmitt, med på turen.

    Læs mere

  • Kampen mod uret

    IV nr. 14/2009 s. 62-65.

    Apollo 16 forsinkes, da et reservesystem svigter. I timevis svæver astronauterne i usikkerhed, og da Houston endelig giver grønt lys til landing på Månen, er missionen blevet afkortet med en hel dag.

    Læs mere

  • Side 1 ud af 8Næste