42 fartøjer ligger begravet på andre planeter i Solsystemet.

© Claus Lunau

3 rumfartøjer begravet på fremmede planeter

Fanget i sand og sort uheld. Til dato er 42 rumfartøjer døde på andre planeter. Men det dyre isenkram har ikke ofret sig forgæves. For midt i dødskampen har fartøjerne opsnappet uvurderlig ny viden og testet dristige manøvrer.

20. marts 2018 af Mikkel Meister

1. Rover kører fast på Mars

© NASA

Roveren Spirit ankom efter en seks måneder lang rejse til Mars i januar 2004 – tre uger før sin tvilling, Opportunity. 

Efter planen skulle roveren kører rundt i 92 døgn for at samle geologiske og kemiske data. Men missionen blev forlænget igen og igen. 

Den lille rover nåede at arbejde på planeten 24 gange længere end planlagt og tilbagelagde i alt 7,73 kilometer – altså 12 gange de 600 meter nedfældet i missionens målsætning.

Den 1. maj 2009 satte roverens hjul sig imidlertid fast i et sandet område i Gusev-krateret nær Mars' ækvator. 

Den fortsatte med at sende data hjem frem til marts 2010, hvor roveren ikke fungerede længere, formentlig fordi den havde overvintret et for koldt sted. 

I ni måneder prøvede ingeniører på NASAs Jet Propulsion Laboratory at vække roveren, inden de den 11. maj 2011 måtte erklære Spirit-missionen for afsluttet.

Siden har NASAs ingeniører arbejdet hårdt på at skabe nye hjul, der ikke alene kan køre på både blødt og hårdt underlag, men også klare større vægt. 

Hjulene får formentlig premiere på NASAs 2020-rover.


2. Fejlberegning smadrer marslander

© Claus Lunau

Da den europæiske rumfartsorganisation, ESA, sender sonden Trace Gas mod Mars den 14. marts 2016 er planerne store. 

Med sig har sonden landingsmodulet Schiaparelli, og sammen er de to den første del af missionen ExoMars, som skal undersøge, om den røde planet huser liv.

Alt går efter planen, da sonden tre dage før ankomsten til Mars smider landingsfartøjet. 

Mens sonden skal gå i kredsløb om Mars og herfra opsnuse molekylære spor efter liv i atmosfæren, er Schiaparelli et testfartøj, som skal afprøve de landingsteknologier, der er nødvendige i 2020, når ExoMars skal landsætte en avanceret rover på den røde planet.

Efter tre dage i dvaletilstand tændes Schiparelli igen den 19. oktober og bremser fra en højde af 122,5 km farten. 

I 11 kilometers højde er hastigheden faldet fra 21.000 til 1650 km/t, og faldskærmen udløses. Når den smides i 1,3 kilometers højde, skal fartøjets motorer sænke farten til 7 km/t. 

Men en negativ højdemåling får fartøjet til at tro, at det befinder sig under Mars overflade. Schiaparelli smider derfor faldskærmen for tidligt og styrter mod Mars røde jord.


3. Selvmordsmission afslører ringenes alder

© Claus Lunau

Sonden Cassini trækker overskrifter verden over, da fartøjet den 15. september 2017 afslutter sin 13 år lange mission omkring Saturn og dens største måner.

I årenes løb har Cassini-sonden leveret en perlerække af storslåede opdagelser, som spænder fra op til 500 kilometer høje gejsere på ismånen Enceladus, enorme storme i Saturns atmosfære og bølgende methanhave på månen Titan. 

Med sig har Cassini landingsmodulet Huygens, der i 2005 lander på Titan og bliver det første – og til dato eneste – fartøj til at lande på en klode i det ydre Solsystem.

I en storslået finale dykker Cassini i april 2017 ind under Saturns inderste ringe. 

I de næste fem måneder tager sonden 22 farefulde ture ind mellem planeten og ringene, inden den endelig dykker ned i atmosfæren og brænder op som en meteor. 

Det videnskabelige mål med det planlagte selvmord er endeligt at afgøre årtiers strid om alderen på Saturns ringe.

Forskerne arbejder i øjeblikket på at analysere de mange informationer, som Cassini har sendt hjem under sin store finale.

Læs mere om PLANLAGTE STYRT, TILSIGTEDE BRANDE OG SORTE UHELD i næste nummer af Illustreret Videnskab

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.