Irwin and Moon Car

Apollo 15: Farlig bjergkørsel

Apollo 15-astronauterne lander som de første i et af Månens bjergområder. Her finder de ud af, at kørsel på Månen er ingen søndagstur – og slet ikke, når den foregår på stejle skråninger.

7. september 2009 af Stine Overbye

David Scott kan ikke forestille sig noget mere eventyrligt sted til en månelanding end ved foden af det fire kilometer høje Mount Hadley.

Allerede ved indflyvningen over Appenninerbjergene er han og hans makker James Irwin blevet grebet af højlandets skønhed, og nu, da han som det syvende menneske i historien gør klar til at sætte sin fod i månestøvet, bliver han endnu en gang helt overvældet af det på én gang velkendte og alligevel stærkt fremmedartede sceneri.

Fra toppen af stigen på månelanderen Falcon lader Scott blikket panorere over Appenninernes gyldne og blødt afrundede bjergtoppe. Da han klatrer ned ad stigen den 31. juli 1971, er det, som om kroppen dirrer af forventning.

“Mennesket må udforske. Og dette er udforskning, når det er bedst,” siger han profetisk, da han sætter foden på Månen.

Astronauterne er rustet til langfart

For første gang i Apollo-programmets historie medbringer astronauterne denne gang en bil, der skal fragte dem omkring, men den eldrevne Lunar Roving Vehicle er langtfra den eneste nyskabelse på Apollo 15. Ud over en øget aktionsradius kan astronauterne se frem til at kunne opholde sig på Månen i hele 67 timer og uden for månelandingsfartøjet i op til syv en halv time ad gangen – det er dobbelt så længe som deres forgængere og skyldes forbedringer i det såkaldte Portable Life Support System – rygsækken, der rummer vand, ilt og kølesystem.

Men vigtigst af alt er Scott og Irwin langt bedre klædt på til at gå på opdagelse end nogen anden Apollo-besætning: Som de første astronauter har de forud for missionen gennemgået intensive kurser i geologi og været på talrige ørkenekspeditioner, hvor de har indsamlet prøver og øvet sig i at klassificere og beskrive bjergarter. Med den viden i bagagen er de nu rustet til at udføre et førsteklasses feltarbejde, der skal give nyt indblik i Månens historie.

David Scott har derfor god grund til optimisme, da han træder ned på Månen og gør klar til sammen med Irwin at frigøre bilen fra Falcon. Under flyvningen har roveren siddet sammenfoldet på siden af landingsfartøjet, og med et trissesystem sænker astronauterne den ned til overfladen, hvor hjulene foldes ud og automatisk låses i position.

Fieldwork David Scott

Over bump og huller

En god halv time senere er Scott og Irwin på plads i det tre meter lange fartøj, der ligner en sæbekassebil, men i virkeligheden er en slags rumskib på fire hjul med eget navigations- og kommunikationssystem. Selv om bilen på Månen er en letvægter på bare 35 kilo, er den gearet til at bære to astronauter i rumdragter, deres redskaber og måneprøver.

Roveren skyder en gennemsnitsfart på cirka 10 kilometer i timen, hvilket for astronauterne er alt rigeligt: Hver gang bilen kører over et bump eller et hul – og Hadley-sletten består stort set ikke af andet – letter den kortvarigt, og på den første køretur føler især Irwin sig som en rytter på en balstyrisk hest. Når Scott styrer skarpt uden om et krater, må Irwin klamre sig til sædet, og radiotransmissionen til Jorden bærer da også præg af turbulens.

“Hold fast,” advarer Scott igen og igen, mens sidemanden svarer med en nervøs latter.

Af uforklarlige grunde virker bilens forhjulsstyring ikke, og Scott har svært ved at vænne sig til at styre alene med baghjulene. Til tider er han da også ved at miste kontrollen, og flere gange må han bremse i sidste øjeblik ved en kraterrand, der pludselig dukker op af intetheden.

Ved Albuekrateret gør astronauterne holdt for at indsamle de første måneprøver; siden fortsætter de op ad bakke mod St. George-krateret for foden af Appenninerne. Udsigten fra kraterskråningen er så betagende, at Scott knap kan finde ord til at beskrive den.

“Vi kigger ned i dalen, og … Det er imponerende,” forsøger han sig, mens han betragter den såkaldte Hadley-rille, der bugter og snor sig gennem dalsænkningen som et vidnesbyrd om en fjern fortid, da der flød strømme af smeltet lava på Månen. Også Houston har udsigt til den særegne verden, for på månebilen er der monteret et tv-kamera, der sender live i farver til Jorden.

“Fuldstændig ujordisk,” karakteriserer en af NASA-flyvelederne udsigten.

Video

Apollo 15 astronauterne havde video kamera med på rejsen. Klik på linket og se og hør, hvordan månelandingen så ud fra deres synsvinkel.

Apollo 15 landing

Tema

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: