Atomdrevne springfyre skal kortlægge Mars

Hoppende laboratorier skal indtage Mars.

Den nye robot skal bevæge sig hen over Mars’ overflade i lange spring.
Idaho National Laboratory
Den nye robot skal bevæge sig hen over Mars’ overflade i lange spring.

De to marsrovere Opportunity og Spirit har overrasket astronomerne med en sammen­lagt levetid på 11 år, men selv om køretøjerne tilbragte meget længere tid på Mars end forventet, bevægede de sig kun knap 34 km rundt på planeten. Det vil et forskerhold fra Center for Space Nuclear Research ved Idaho National ­Laboratory overtrumfe ved hjælp af en række hoppende laboratorier kaldet “Mars hoppers”.

Mars-hopperne skal efter planen laves i forskellige størrelser, fx i en version, der er ca. én meter høj og 40 kilo tung, og som skal rumme
et multilaboratorium, der kan foretage en lang række forskellige test af bl.a. luft, klippe og jord på Mars. En hopper drives af en radioisotop-
generator, altså af kernekraft, som sikrer lang leve­tid.

Hopperen skal sætte af på Mars’ overflade og bevæge sig op til 15 km til et nyt bestem­melsessted, hvor et specialudviklet styre- og ­landingssystem vil sørge for, at hopperen får en blød landing, der ikke ødelægger måleudstyret.

Under et spring kan en hopper, godt hjulpet på vej af Mars’ tynde atmosfære og ringe tyngdekraft, komme op i en kilometers højde. Energien til hoppet leveres af kuldioxid, der findes i store mængder i atmosfæren på Mars, og derfor behøver­ hopperne ikke at medbringe brændstof. En prototype forventes at være klar om ca. to år.

Nyt våben mod virus

Nyt blad: Læs blandt andet om forskernes nye våben mod virus og om grækernes demokrati, som byggede på slaveri.

Få et gratis prøvenummer

Gratis: Download et helt nummer af Illustreret Videnskab. Det er gratis, du skal blot være registreret bruger af illvid.dk.

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Illustreret Videnskab. Tilmeld her:

Poll

Giv konfirmanden en gave fuld af indhold

Abonnement: Giv Illustreret Videnskab i konfirmationsgave. Køb syv numre for kr. 299.

National Geographic

Baggrundsbilleder

Diverse: Download de nyeste perler fra National Geographic her.

DILEMMA: Hvor meget vil du fortælle?

Psykologi & adfærd: En simpel test kan kortlægge dit genom.

Mangler du en gave til fødselsdagen?

Abonnement: Giv et abonnement på Illustreret Videnskab som gave. Seks numre koster kr. 299,00.