Spacecap 15/2014

Privat firma lancerer avanceret "rumtaxi"

Det private firma SpaceX, som ejes af milliardæren Elon Musk, lancerer nu Dragon V2 - en ny type rumskib med ultrapræcise landingsraketter, som skal fragte astronauter mellem Den Internationale Rumstation, ISS og Jorden.

I 2016 erobrer en ny type rumskib luftrummet over os og varsler en ny æra inden for rumfarten. Fartøjet er ikke beregnet til blot én mission, men til genbrug.

Rumskib i rutefart mellem ISS og Jorden

Dragon V2 kan fragte op til syv astronauter til Den Internationale Rumstation, ISS, og tilbage til Jorden igen. Dragon V2 bliver således det første privatudviklede rumskib nogensinde, som jævnligt fragter mennesker frem og tilbage mellem rumstationen og Jorden.

Når rumskibet kommer i drift, kan SpaceX sende en astronaut til ISS og tilbage igen for en pris på 20 millioner dollars. I øjeblikket betaler NASA 71 millioner dollars. I fremtiden går turen helt til Mars. Det spår opfinderen og milliardæren Elon Musk, chef for SpaceX, som er firmaet bag fartøjet.

"Dragon V2 ser ud, som et rumskib bør i det 21. århundrede. Et vigtigt kendetegn er fartøjets evne til at lande sikkert, hvor som helst, med motorkraft – præcis som en helikopter." - Elon Musk

Video: Se Elon Musk præsentere Dragon V2__

Farvel til faldskærmen

Konventionelle rumkapsler lander på Jorden ved hjælp af faldskærm, men på Dragon V2 er faldskærmene erstattet af raketmotorer og fire stødabsorberende ben.

Takket være raketmotorerne kan fartøjet styres til en præcis og blød landing.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

FÅ ILLUSTRERET VIDENSKABS NYHEDSBREV

Du får dit gratis særtillæg, Vores Ekstreme Hjerne, til download, straks du har tilmeldt dig nyhedsbrevet.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: