EmDrive top

Lækket dokument fra NASA: Umulig motor virker

Et dokument fra NASA viser, at en motor, der bryder med Newtons tredje lov, kan skabe fremdrift. Den såkaldte EmDrive kan få os til Mars på 70 dage.

8. november 2016 af Karine Kirkebæk

Motoren går under kælenavnet “umulig motor”, fordi den netop ikke burde virke.

Den bryder med Newtons tredje lov, som siger, at “aktion er lig reaktion”. Sagt på en anden måde, skal et legeme have en modkraft som fx udstødning for at skabe fremdrift.

Og her falder kæden af – for EmDrive har ingen udstødning, og den bruger heller ingen brændstof.

Den umulige motor

Ifølge et lækket dokument har NASA’s Eagleworks Laboratory nu testet motoren og målt den til at kunne skabe en fremdrift på 1,2 millinewton pr. kilowatt i vakuum. Newton er SI-enheden for kraft opkaldt efter Isaac Newton.

Til sammenligning skaber solsejl – som er den mest populære måde at skabe fremdrift uden brændstof – kun 6,67 mikronewton pr. kilowatt.

>> Besøg partikelfysikkens hellige gral med Illustreret Videnskab

Dokumentet er endnu ikke blevet anerkendt af andre forskere, men det konkluderer altså alligevel, at den umulige motor virker.

Og hvis EmDrive virker er flyvende biler og en rejse til Mars på 70 dage undervejs.

Mikrobølger skaber fremdrift

EmDrive (electromagnetic propulsion drive) adskiller sig fra andre motorer ved ikke at bruge noget brændstof. I stedet skabes fremdriften af mikrobølger, som lukkes inde i et kegleformet kammer med reflekterende vægge.

Kegleformen skaber fremdriften i EmDrive. Foto: EmDrive

Mikrobølgerne zigzagger mellem de skrå sider og opnår størst fart ned mod keglens største ende.

Det skaber et stort tryk, og presset mod enden skubber resten af motoren fremad og skaber på den måde fremdrift.

Læs også

Måske er du interesseret i ...

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: